“Israel kan ikke længere være tavs om Syrien”

– Vi kan ikke længere acceptere Israels koldsindighed og manglende handling, mens vort nabofolk, syrerne, bliver nedslagtet, skriver den politiske kommentator Gideon Levy i bladet “Ha’aretz” idag.Hans ord giver udtryk for, hvad tusinder af israelere føler ved verdenens afmagt over for myrderierne, og at ingen – inkl. Israel – løfter en finger.

I Israel har man længe med rædsel fulgt, hvad der sker i Syrien, men den israelske politik har hele tiden været klar: ingen intervering, da dette vil kunne opfattes som indblanding i et andet lands indre forhold.

Efter den internationale konference i Tunis om Syrien-situationen – et tandløst møde, mener mange – er der endnu mere fokus på, hvad nabolandene måske kan gøre, Gideon Levy giver udtryk for adskilliges mening med sin kommentar under overskriften “Uhyret ved siden af”.

– Hvis grusomhederne tager til, og der sker et holocaust i Syrien og syriske krigsflygtninge banker på Israels dør – vil vi så blot blot sidde sammenkrøllede bag en lukket dør, og lade som om vi intet ser eller hører, sålænge døren forbliver aflåst, skriver Levy. Lad os håbe, at ingen israeler glædes over, hvad der foregår i naboens hjem.

Kosovo
– Hvilken handling kan Israel foretage, hedder det i artiklen. Enhver aktion vil omgående føre til, at Israel blive mistænkt for udenlandsk involvering til benefice for dets egne snævre og fjendtlige interesser – og forene det syriske folk mod det. Israel kunne nu vise, at det ikke blot har ord for at være “det eneste demokrati” i Mellemøsten ved retfærdiggøre denne titel med aktion. Hvis vi virkelig er det eneste demokrati i området, ville Israel nu have været en af lederne af en international koalition, der vil kunne fremstå for at redde det syriske folk, ligesom det skete i Europa for at redde Kosovo.

– Men verden vil ikke løfte en finger for Syrien – og Rusland og Kina er faktisk for nedslagtningen, fordi verden er kynisk og fuld af egne, snævre interesser, skriver Gideon Levy.

Hvis Israel ville omdanne blot en del af dets energi.fra planer om at angribe Iran til en kampagne for at redde det syriske folk, hvordan ville den arabiske verden se på Israel og hele verden opfatte det.

– Israel kan ikke prædike til et tyrranisk naboregine uden at bliv opfattet som suspekt. Men vore hjerter giver os ingen ro. Råbet om frihed på den anden side af grænsen bliver stadigt stærkere. Derfor kan kan vi – tiltrods for alle indvendinger og begrænsninger – ikke længere acceptere Israels flegma og manglende handling. Det folk, der ikke kan glemme ligegyldigheden og den manglende aktion i størstedelen af verden under holocaust, kan ikke længere være tavs. Minimum må være en rungende opfordring til vores allierede, USA, og andre venner, om at gøre noget – her og nu. Glem for en stund den iranske trussel og den israelske besættelse og slut Jer sammen om denne presserende redning. Vågn op, brødre og søstre Det brænder hos naboen.