– Men det største er kærligheden
Esther hjælper handlede kvinder i København.Der kan være mange spørgsmål omkring tro, som forvirrer i hverdagen. Derfor fokuserer Esther på en praktisk kærlighed.
For omkring 3 år siden startede København Vineyard et samarbejde med Reden International, som er et værested for handlede kvinder.
De bliver som regel henvist af Politiet, fordi de er blevet stoppet på gaden og ikke har haft de rigtige papirer – eller nogle gange falske papirer.
På krisecenteret Reden International kan de være, indtil deres sag bliver afgjort. Selvom man skulle tro, at de fleste gerne vil hjem igen, så er der også nogle, som søger om asyl i Danmark. Det gør de, fordi de kan få problemer med de lokale bagmænd, som har fået dem til Danmark.
Esther kommer oprindeligt fra Færøerne, men har de sidste mange år boet i København.
Hun er en af de mange frivillige fra Vineyard. Officielt er hendes titel Omsorgsmedarbejder, men det er ikke en klart defineret opgave, man har. Det handler om at være der for de kvinder, som kommer og bor der. At vise dem kærlighed.
– Jeg plejer at mærke lidt efter, hvordan de har det. Så går vi måske en tur, bager en kage eller ser en film eller sådan noget, forklarer Esther.
Hun har altid haft lyst til at hjælpe andre mennesker, som står i en svær situation. Det var også en af grundene til, at hun begyndte på sit nuværende studie som pædagog.
– Da Vineyard startede et samarbejde med Reden International, så valgte jeg at hjælpe, uden helt at vide hvad det ville byde på.
– Jeg vidste heller ikke, om jeg havde noget at byde på for sådan nogle kvinder, som er i krise og har haft sådan en helt vild hård skæbne. Så kommer jeg der, og hvad kan jeg give? tænkte hun dengang.
Hun kan mærke, at hun gør en forskel. Men det kan være svært at mærke på kvinderne, om de får noget ud af, at Esther er der. Men der har været øjeblikke, der viste, at det gjorde en forskel:
– Et lille eksempel er en afrikansk kvinde, som nu heldigvis har fået asyl i Danmark. Hun boede i lang tid på krisecenteret og var meget sød og stille, og hun sad for det meste på sit værelse. Jeg ville ikke forstyrre hende, men snakkede med hende, når hun kom ned.
– Men så en dag kom hun ned i køkkenet og opdagede, at jeg var der, og så sagde hun: Hej, er du her? Hvorfor kommer du ikke op og siger hej til mig?.
– Da tænkte jeg: Okay, så gør det åbenbart en forskel, at jeg er her. Hun har også senere snakket godt om mig over for nogle af de andre. Det var meget overraskende for mig.
Det er ikke altid sjovt at gå på arbejde. Esther forklarer, at det godt kan føles tungt at arbejde i sådan et miljø. Der ligger nogle triste historier bagved, selvom det ikke er noget, kvinderne snakker så meget om.
– De siger det ikke altid, men man kan bare mærke det på dem. De holder sig nogle gange lidt for sig selv og kan være svære at kommunikere med.
Hun forklarer, at man nogle gange bare må tro på, at man gør en forskel, selvom det kan virke så banalt at sidde og drikke en kop kaffe eller se et tilfældigt program i fjernsynet.
På trods af, at det kan være svært, så får Esther også meget tilbage ved at arbejde på Reden International.
– Der er ikke én gang, hvor jeg ikke har gået derfra og er fyldt op med glæde.
– Nogle gange har jeg måske været irriteret, og så har jeg bedt om, at jeg må se dem med Guds øjne.
Da hun startede på krisecenteret, var det for at se forandringer og gøre en masse for kvinderne. Efter en pause på arbejdet ændrede hendes perspektiv sig.
– Jeg valgte at ændre indstilling. Jeg så det som en mulighed for at følge kærlighedsbudet om at elske sin næste.
Hun havde tidligere tænkt på jobbet som en pligt, fordi hun var kristen. Nu ser hun det som en fantastisk mulighed. Esther kan mærke, at det gør noget ved hendes tro, når hun praktiserer den.
– Det er gået fra at være noget, man har i hovedet, og fra min egen personlige læsning i Bibelen, til at vende det udad.
Hun forklarer:
– Man kan jo godt være forvirret omkring troen på mange måder. Men det, at gøre noget praktisk, er for mig blevet essensen. Det er det vigtige.
Hun har haft, og har stadig væk, mange tanker og processer omkring sin tro.
– Men det største er kærligheden. Det er det, der ændrer mennesker – og også mig selv, når jeg viser andre kærlighed.
Esther mener, at det har været nødvendigt at finde sin egen måde at være kristen på.
Det bliver ikke nødvendigvis præcis som den måde, man er opdraget på i sin barndomskirke. For hende selv har det betydet en ændring i forhold til at være frelst.
– Så man ikke fokuserer så meget på, at nu skal du blive frelst. Men at man lader Gud gøre arbejdet og ser sig selv som et redskab til at vise Guds kærlighed. Så bagtanken bag de kærlige handlinger ikke bliver at få dem frelst. Men at man bare viser kærlighed og stoler på, at Gud gør værket.
Hun understreger, at hun sevfølgelig meget gerne vil snakke om troen, hvis situationen opstår. Det er en vigtig ting for hende at kunne dele troen. Men der er også mere end det:
– Man kan hurtigt komme til at fokusere på, at man skal vide en masse teologisk. Og så ender det med, at man ikke gør nogen ting. Så jeg prøver at slippe kontrollen lidt og bare gøre det, jeg kan gøre.
