Bare syng, knægt

Hvilke kunstnere er klar over, hvad de vil i en alder af 26? Hvor mange helt almindelige lønmodtagere ved det, når de er 36? Med det in mente, kan det være mærkeligt at det kommende bliver en kritik af en ung fyr, som bare nysgerrigt udforsker musikkens verden.
Jimmy Needhams seneste album Clear the Stage rummer 10 sange (12 hvis du får fat i Deluxe udgaven). Det er hans femte album, og han er blot 26 år. For dem af jer, som ikke kender Jimmy Needham minder det lidt om Gavin DeGraw. Sangene er personlige fortællinger om Jimmys oplevelse af at blive far, at kaste sig i armene på Gud, at blive velsignet, at blive løftet efter nederlag.
Albummet er lettilgængeligt uden de helt store ørehængere. Alt sammen leveret med indlevelse og dygtighed, men det kan være lidt svært at finde ud af, hvor Jimmy Needham gerne vil hen.
Til tider er det hyggeligt og lækkert, andre gange er det alvorligt og inderligt. Musikalsk spænder albummet vidt, lige fra akustiske ballader med guitar, shaker og strygere til de poppede arrangementer, med RnB fornemmelser. Dette bliver albummets største udfordring. Sammenhængen mangler.
Albummet som format er muligvis forældet, men ideen bag albummet er stadig værd at benytte sig af. Et værk eller en samling sange hvor vi fornemmer, at vi er med på en rejse, som giver os et større perspektiv, når vi lytter til sangene i den rækkefølge, de er placeret i på albummet. Det havde løftet dette album, for der er mange gode ideer og intentioner. Men der er også for mange.
Titelnummeret Clear The Stage er pladens højdepunkt. Et smukt nummer hvor man fornemmer, at Jimmy Needham endeligt slipper det fintpolerede og bare synger, fordi det er i virkeligheden det, han gerne vil. Mere af det, tak.
Jimmy Needham skal nok finde sin hylde eller hylder, talentet er tydeligt. Syng knægt, bare syng.
Torben Schmidt