Gud vil styre

Når Gud kommer for at besøge sin kirke med vækkelse eller fornyelse, vil han opføre sig på en måde, som svarer til, hvem han er.
Randy Clark
Teolog, forkynder og forfatter

Han tror faktisk, at han er kirkens hoved. Når han kommer, kommer han for at overtage ledelsen – ikke for at sidde nede bagved og opføre sig pænt for at behage folk.
En præst, som havde været imod at tillade Helligånden frie tøjler i sin menighed, sagde senere: ”Ikke for at være respektløs, men da vi bad om, at Gud vil komme, var vores bønner som at sige: ’Kom her, lille missekat’ – og så kom Judas Løve med et BRRRØØØØØØØL! Han var så meget stærkere og vildere end den tamme lille mis, vi havde forventet.”
Det er, som C. S. Lewis siger om løven Aslan: ”Han er god, men han er ikke sikker.”

Jeg er bange for, at denne seneste Guds indgriben, som berørte kirken i 1990’erne, og som hurtigt spredtes over hele jorden, blev forkastet i høj grad på grund af kampen mellem Gud og mennesker om, hvem der skulle have kontrollen over orden og liturgi i gudstjenesten. Det synes, som om alle større vækkelser i det 20. århundrede handlede om, at Gud forsøgte at genvinde sin kontrol over kirken på en praktisk måde, og ikke bare ved en teologisk, læremæssig forståelse af denne virkelighed.
Gennem profeti og håndspålæggelse er det Gud, der styrer den lokale menighed og Kirken som helhed. Han udvælger, han kalder, han giver kraft, han sender ud i verden, og han leder sin kirke.

Kirken er ikke længere et sikkert sted at komme. Man kan ikke længere stille uret efter liturgien, når Gud styrer ved sin Ånd.

Fra bogen ”Der er mere at få fra Gud” af Randy Clark.