Han har oplevet ufattelige mirakler

Forkynder og pastor Jens Garnfeldt har været vidne til mirakler, der overgår forstanden.Nogle oplevelser er så storslåede, at de er svære at rumme, forstå eller tro. Medmindre man selv har overværet dem. Eller har oplevet mirakler, så man forstår og i sit hjerte ved: For Gud er alt muligt.
Forkynder og pastor Jens Garnfeldt har været vidne til ufattelige mirakler to gange.

Som konferencetaler har Jens Garnfeldt inspireret tusinder af mennesker i mange lande. Og som helbredelsesprædikant har han oplevet mange mirakler.

Første gang i Mombasa, hvor den internationalt anerkendte dansker en dag talte til en stor forsamling:
– Mens jeg står og forkynder, kommer en kvinde frem til mig. Hun har nogle tøjstykker i armene, som hun rækker mig. Jeg kan mærke, der er noget indeni og får viklet tøjet væk. Det er en baby. Barnet ser ikke godt ud.
– Mit barn har været dødt i et par dage. Det har hul i hjertet, siger kvinden til mig.
– Hvad ønsker du, at jeg skal gøre? spørger jeg. ”Kan du ikke bede?” siger hun. Det føles, som om alt stopper. Det livløse barn lægger en dæmper på alle i forsamlingen.
– Kom og hjælp mig med at bede, siger jeg til tre-fire afrikanske præster, der er med til mødet.
Vi lægger hænderne på barnet. Så oplever jeg det, som om jeg får et vulkanudbrud i min ånd. Alt frygt og tvivl forsvinder. Pludselig ved jeg, at nu vil troens gave komme i funktion. Og jeg beder: ”I Jesu navn kalder jeg dette barn tilbage”. Pludselig begynder barnet at bevæge sig. Jeg hører barnegråd.
Der er en sygeplejerske til stede, som kommer og tager barnet. Hun holder det i benene med hovedet nedad, så blodcirkulationen kan komme i gang. Hele den store forsamling bryder ud i lovprisning. Også jeg. Overalt græder, griner, jubler, hopper, danser og lovpriser mennesker Gud.
– Det er Gud, der gør det. Men jeg har haft æren af at stå som forkynder midt i det og se døde blive levende. To gange har jeg været med til, at døde opvækkes, siger Jens Garnfeldt.
Gud ønsker at helbrede
På sine mange udlandsrejser som forkynder har han også været vidne til, at Gud kan kurere aids-patienter, sukkersyge, rette forkrøblede kroppe ud…beretter han.
I år har han 25 års jubilæum. De sidste 4½ år har hjertebarnet KBC – Københavns Bibel Center – haft til huse i Albertslund.
– Alt er muligt, men som pastor skal man respektere menneskets eget rum og integritet. Man må ikke overtræde en andens vilje. Ikke tromle ned over nogen.
– Ønsker folk det, kan vi hjælpe dem. Mirakler sker. Jeg oplever det også her i Danmark. Det handler om at vide, at Gud elsker mennesker, og at han vil helbrede i dag.
– For nogle år siden var jeg i Slagelse for at holde helbredelsesmøde på biblioteket. Der sad en kraftig dame på anden række. Hun sad meget dårligt og havde frygtelige smerter.
”Hvad fejler du?” spurgte jeg hende.
”Jeg har en sammeklappet ryg”, fortalte hun. Hendes ryghvirvler var beskadiget, og hun havde svært ved at bevæge sig.
”Tror du, at Jesus kan helbrede dig?” spurgte jeg.
”Nej, det er jeg ikke sikker på”, svarede hun.
”Kan jeg få lov til at tro for dig?” spurgte jeg.
”Kan du det?” spurgte kvinden. Hun gav mig lov. Så bad jeg: ”Nu beder jeg i Jesu Kristi navn om et helbredende under…”, og lidt efter rejste kvinden sig op og begyndte at hoppe op og ned.
Hendes pårørende var målløse. Hun blev fuldstændigt helbredt, fortæller Jens Garnfeldt.
Uden at han vidste det, var kvinden et stykke tid senere også til stede, da han var forkynder ved et møde i Korsør. Da han prædikede om, at Gud helbreder, rejste hun sig op og sagde: ”Jeg har lige oplevet det i Slagelse”.
Den slags vidnesbyrd varmer og glæder en helbredelsesprædikant.

I Afrika var han engang taler ved et møde, som en del blev kørt til direkte fra hospitalet. Der var rigtig mange syge blandt de mellem fem og seks tusinde fremmødte.
– Midt i salen falder en kvinde pludselig ned af stolen. Der er en læge til stede. Efter et stykke tid markerer lægen med hænderne, at hun er død. Jeg ser på de afrikanske forkyndere, der deltager på mødet. Jeg ved, at de tidligere har været med til at opvække døde.
De siger til mig; ”Gå ned og bed”. Det gør jeg så sammen med dem. Selvom lægen siger, hun er død, beder jeg alle de bønner, man kan forestille sig. Men det ser ikke ud som om, der sker noget. Det var en rystende oplevelse – også for mig.
Midt i al fortvivlelsen mærker jeg, at frygten med ét forsvinder. Den følelse genkender jeg, fra da jeg bad for det døde barn. Jeg begynder at tale til kvinden. Byder hende at komme tilbage. Hun hoster to gange og åbner øjnene.
– Bagefter har jeg fået af vide, at kvinden var kræftsyg. Lægerne mente, at hun var i sidste fase, og de kunne ikke operere mere. Efter opvækkelsen var hun helbredt for cancer. Hun fik sin energi tilbage. Det var som om, hun aldrig havde været syg, fortæller Jens Garnfeldt.
Har man oplevet sådan noget, ved man, at Gud kan alt.
En anden gang skulle han tale ved et open air møde i Indien. I flyveren på vej dertil faldt en mand død om. Han blev lagt på flysæderne lige foran Garnfeldt.
– Men der fik jeg ikke tilladelse til at gribe ind. Husk, at Jesus siger: Jeg gør intet uden, at Faderen siger, jeg skal gøre det. Som formidler af helbredelse må man altid indordne sig under Gud. Der er berøringsangst med døden herhjemme, men at dø er jo naturligt, siger han. Derfor er der mennesker, som ikke skal bedes for, men bare skal hjem til himmelen.

Jens Garnfeldt prædiker her i Uhuru Park i Nairobi, Kenya. Nogle af hans største oplevelser er sket i Afrika, hvor han blandt andet har oplevet at bede for en død afrikansk kvinde, som blev levende igen!

I Københavns Bibel Center forkynder Jens Garnfeldt i sit arbejde som pastor også for forretningsfolk. Formålet er effektiv udbredelse af budskabet om Jesus.
– Kirken her er kristendom i en moderne form – og menigheden er en glad og entusiastisk samling mennesker, forklarer han, mens han viser lidt rundt på de 4.500 velindrettede kvm i Albertslund. Med bl.a. 35 kontorer, som lejes ud, restaurant, to tv-studier, konferencerum m.m. Her drives tv-produktion, som laver satellit-tv til Europa, Mellemøsten og USA.
Menigheden har desuden et stort missionsarbejde med alt fra forkyndelse af evangeliet til udsendelse af nødhjælp. Garnfeldt har også hjulpet nye menigheder i Skandinavien og Europa.
Og som international taler har han forkyndt evangeliet for op mod 200.000 mennesker på møder i Afrika, Latinamerika, USA og Europa. Han er kendt for at skabe gennembrud med efterfølgende demonstration af Guds kraft.
Han er også grundlægger af et apostolsk netværk: ”Kirke- og Tjeneste Partnere” – for præster og prædikanter fra forskellige kirkelige sammenhænge…”et inspirations-, udrustnings- og frigørelses
fællesskab med en vision om at se Guds rige bryde igennem og hjælpe prædikanter og tjenester til at lykkes.”
– I Afrika og Sydamerika har man en åndelig forståelse, der gør det lettere at komme med budskabet om Jesus og Gud.
– I Guatemala var der knap to procent personligt troende for 20 år siden. I dag er over 40 procent personligt kristne. Her er flere store kirker med op til 30.000 medlemmer. I Sydamerika oplevede man en begyndende vækkelse i 70erne. Også i Afrika. Jeg tror, Europa kommer til at opleve det snart. At tro på Jesus bliver naturligt. Flere vil erfare Guds kraft og kærlighed. Og alle, der vil lade sig bruge af Jesus, vil blive brugt.
– Vi rige europæere er opdraget til at sætte spørgsmålstegn ved alting og lede efter fejl. Men jeg tror, vi snart kommer til at opleve mange flere stærke manifestationer af Guds rige herhjemme. Det vil forandre os.
– I Europa blev du tidligere som personlig kristen betragtet med medlidenhed, for ”du har sikkert haft et hårdt liv, siden du har brug for Gud.”
Men for ca. fem år siden begyndte der at ske et skift. Flere og flere danskere forstår nu, at villa, volvo og vovse ikke nødvendigvis gør dem glade.
Folk har fundet ud af, at penge kan købe dig et hus, men ikke et hjem. Ligesom en diamantring ikke kan købe dig kærlighed.
-Efterhånden har mange danskere erfaret, at der er mere mellem himmel og jord. Der er kommet en åndelig bevidsthed, som slet ikke var til stede herhjemme for 25 år siden.
– Danmark er ved at være klar til indhøstning. Jeg tror, at den begyndende opvågning herhjemme først vil starte i kirken igennem enhed mellem pastorer og forkyndere for så at sprede sig igennem menigheden ud i samfundet, siger Jens Garnfeldt.

Som ganske ung gik han på skolen Livets Ord i Sverige. Under opholdet havde han et omfattende syn, hvor han så folkevækkelse i Danmark.
– Danskerne blev berørt af Guds kraft og strømmede ind i Guds rige. Det påvirkede alt og alle; hele samfundet, kirker, skoler, folketing…Jeg vidste, at det var fremtiden, jeg så, men ikke hvornår. Jeg så også mig selv tale til 20.000, 50.000, 100.000 mennesker…
– I mit syn så jeg så meget, at jeg kunne fortælle om det i timevis.
– Kort efter mødte jeg Lena, som er svensker. Jeg friede til hende, og KBC fødtes. I starten var vi ikke lige velset alle steder – vi var unge, kraftfyldte og brændte for sagen. Lidt for meget, syntes nogle. Efter nogle år blev stærke holdninger heldigvis forsonet.
– Vi har en stærk Jantelov herhjemme, men det fremmer forkastelsen af Jesus, når folk kæmper imod hinanden i stedet for at hjælpe hinanden med det fælles mål, siger han.
Vi skal turde at tænke stort og godt. Ikke negativt og småt.
Da Jens Garnfeldt havde haft synet, troede han i starten, at han skulle begynde med at opleve og være en del af vækkelsen i Danmark. I stedet kom han til at tale i 52 lande til mange hundrede tusinde mennesker.
– Jeg har set blinde og lamme blive helbredt og tage imod Jesus. Jeg har profeteret og talt for ambassadører, vicepræsidenter, politikere i høje stillinger… i kirker for op til 40.000 mennesker på møder i Sydamerika og Afrika. Jeg har også ofte talt for 10 og 15 personer. Det gør ingen forskel for mig. De, der kommer, er dem, Herren ønsker, jeg skal tale til, og jeg gør altid mit bedste.
– Jeg taler på store konferencer sammen med verdens største forkyndere. For Gud har sendt mig ud for at opleve, hvad vækkelse er. Jeg har oplevet kirker, hvor man er gået fra 6.000 til 30.000 møde-deltagere på få år. Og hørt arrangører tale om, at næste mål var 50.000… ”Kan I nå det? ”har jeg spurgt undrende. ”Vi leder 800 til frelse hver måned”, lød svaret. Det kan lade sig gøre.
Jens Garnfeldts største ønske er at se danskerne opleve Jesus, som han er. For de fleste oplever ham endnu ikke, som han er. De fleste oplever i stedet en kulturkristendom, mener han:
– Poesi og Kierkegaard har deres plads, men skal mange flere danskere møde Jesus, så må vi komme med Jesus i enkelhed. I stedet for at komplicere kristendom skal vi give budskaber, som er relavante for mennesker i deres hverdag.
– Vi skal alle leve i en brændende kærlighedsrelation til Jesus – ikke kun være akademiske og troende på et fornuftsmæssigt plan… Ord kan opblæse, men ånd gør levende. Og en levende tro er ikke kompliceret. Hvis man kun kan teorierne, kan man lettere blive arrogant. Jesus var syndernes og toldernes ven.
– Jeg vil gerne hjælpe mennesker med at få en personlig oplevelse af og relation til Jesus. Det er dét, mit liv handler om, siger han.

Jens Garnfeldt kommer fra en pentakostal slægt. Han er fjerde-femte generation. Begge forældre var tidligere pastorer i Århus, men de sidste 10-15 år har de været forkyndere i Sverige, og de virker i dag med i KBC. Hans morfar var med, da Pinsekirken voksede i Svendborg, og hans bedsteforældre var blandt de første på Fyn, der oplevede pinsevækkelsen – med møder på gårde. Hans farmor og farfar var med dengang, Pinsekirken Tabor blev til i København.
– Som barn blev jeg ikke presset til noget. Jeg fik lov til at være barn. Blev klubmester i badminton og spillede fodbold. Men jeg har altid troet på Jesus, og i en tidlig alder tog jeg imod ham som min Herre og frelser.
I min opvækst er der også en del gange blevet talt profetisk over mig. På grund af det fik jeg tidligt en kaldelsesbevidsthed, siger forkynderen.
I 1979 slog flere kirker sig sammen og holdt evangelisationsfremstød i Århus.
– En aften under lovsangen skyllede en varme og noget, der føltes som elektricitet, igennem mig. Jeg blev fyldt med Guds kraft og begyndte at tale i tunger. Jeg kastede mig bare ud i det, for jeg havde jo kendskab til tungetale fra min opvækst. Fra da af vidste jeg, at mit liv skulle handle om at tjene Jesus, mere end bare som en hobby.
– På det tidspunkt havde jeg endnu ikke oplevet en forkynder, der fik mig til at tænke ”sådan vil jeg gerne blive”, så jeg havde ikke noget forbillede.
Derfor ville jeg i starten egentlig hellere være forretningsmand. Som præst skal man jo afstå fra en masse ting. Man kan ikke bare prioritere ”jeg gider ikke tage til møde i aften, for jeg er for træt.” Og man kan ikke altid tage i sommerhus i weekenden. Jeg er vokset op med små kirker, hvor præsten gjorde det hele. Det var noget nemmere at være møde-deltager.
Som forretningsmand kan man skifte produkt, procedure og kundekreds, hvis det går dårligt. Som præst er man afhængig af at få alle med – dér hvor man er udvalgt til at være.
– Efter at jeg i 1979 begyndte at elske Jesus mere personligt, blev jeg mere brændende. Jeg fik mere nåde og mærkede Guds kærlighed på en stærkere måde. Man får kraft til at gøre det, Gud kalder én til at gøre, når man begynder at handle på det, forklarer han.
Jens Garnfeldt var på det tidspunkt aktiv i apostolsk kirke i Århus – hos Leif Mortensen og Philip Dupont ”og voksede stadig åndeligt”. Efter ungdomsskole i Kolding kom han på handelsskole.

– Så brækkede jeg knæet i en indendørs fodboldkamp. Det betød seks uger i gips. Og pause. Min far sagde ”kom hjem”, og mens jeg var hos mine forældre, satte han et kassettebånd på. Med en udenlandsk gæstetaler – Jim Kaseman.
Hans undervisning var, som når nogen tænder for lyset. Den gik lige ind i mig. Mit kald vågnede, og der skete noget radikalt i løbet af tre dage. Jeg så Gud på en ny måde… hvordan Gud kan virke igennem mennesker. Jeg droppede handelsuddannelsen og fandt ud af, at Jim Kaseman var gæstetaler på skolen Livets Ord i Sverige. Jeg tilmeldte mig og tog til Uppsala.
– Her var jeg elev i to år. I starten trillede tårerne nogle gange ned ad kinderne på mig, når jeg lyttede til undervisningen. Det var pinligt, syntes jeg dengang – jeg var jo ellers ikke typen, der græd. Men jeg erfarede, hvor enkle Guds ord er, og at alle mennesker kan opleve Guds kraft i deres hverdag.
– Jeg var vant til mest at høre stærke bibelske sandheder billedligt talt.
– Her var det helt jordnært. En praktisk kristendom, hvor du fik svar på spørgsmål som for eksempel: Hvad gør du ved de ting, som vi alle udfordres af i hverdagen?
– Lærerne underviste på en så inspirerende og levende måde. Guds ord blev formidlet med kraft og frimodighed. Og jeg vågnede fra at fortrænge, at jeg skulle være forkynder, da jeg mødte det, jeg gerne selv ville være som prædikant. I stedet for kompliceret kristendom fandt jeg her noget, der kunne bruges i hverdagen.
– Det gælder om at have en brændende kærlighedsrelation til Jesus. Det må ikke blive for akademisk, så det kun formidles til fornuften. En levende tro er ikke kompliceret. Man skal ikke præstere eller bevise noget for at komme ind i Guds nærvær. Det er for alle.