SOMMERSTÆVNER
Lærernes Missions Forening fejrede 110 års jubilæum

LMFs Sommerstævne 2012 samlede vanen tro både nuværende og tidligere missionærer og deres forbedere til gensidig inspiration.Er det jorden eller himlen, der er det vigtigste ved Guds Rige?

Kirsten Due fra København har været medlem af LMF i 70 år. Til LMFs sommerstævne oplæses Joh. 3:16 på så mange sprog som muligt. Kirsten Due har været missionær i Indien og citerede teksten på indisk.
I år var der 26 sprog repræsenteret.

Arngeir Langås fra Mission Afrika talte om Guds Rige på Lærernes Missions Forenings (LMF) stævne. – Når det gælder forkyndelsen vil nogle have tendens til enten at prioritere jorden eller himlen højest, siger Langås.

Mission uden Kristus?

Clement Dachet fra Nigeria, gift med danske Louise Stensig, talte om ’Udfordringer i global mission’.
– Kan man drive mission uden Kristus, spurgte han? Faktisk har han oplevet folk, der prøvede.
Men det sker ikke i LMF. Her står Kristus centralt i missionenen.

Hvad inspirerer dig?

Jakob Swartz fortalte om gensidig inspiration.

Hovedtaleren på festaftenen, onsdag den 1. august, var Jakob Swartz Sørensen fra Dansk Etioper Mission.
Deltagerne fik to minutter til at diskutere, hvad der inspirerer dem til mission. Hovedtaleren selv er meget inspireret af sprogundervisningen, som den foregår i Addis Abeba. Her foregår sprogundervisning ud fra princippet om Total Physical Response.
Her får sprogeleven tilknyttet en ’sprogpartner’, som man så kommer til at kende rigtig godt og dele meget med i forløbet.
Af andre inspirationskilder nævnte Jakob arbejde for social retfærdighed og afrikansk bønsliv.
Alice og Iver Larsen viste en video fra Mt. Elgon i Kenya, hvor man netop i år har fejret, at Sabaot-folket har fået en hel bibel.
Kenyas tidligere præsident, Daniel Arab Moi, roste projektet, og tre tv-stationer dækkede begivenheden, hvor flere tusinde deltog. Også to stammer, som ellers bekriger hinanden, var mødt op for sammen for at fejre den nye bibel.