Se kristent tv på iPhone

Den kristne satellit-kanal GOD tv har foreløbig lagt fire kanaler ud på mobiler og 20 på internettet. På grund af finanskrisen skæres satellit-kanalerne ned til syv – én i hver verdensdel.Glem alt om paraboler på taget eller særlige program-pakker. Nu kan du se kristent tv hvor som helst – på dit tv via internettet eller på din mobil, iPad eller iPhone.

GOD tv’s danske Simon Jacobsen afløses nu af norske Tom-Inge Aas som leder af den kristne kanal i Skandinavien. Han vil nu finde samarbejdspartnere om bl.a. danske programmer.

I hvert fald, hvis du vil se den internationale kristne kanal GOD tv. Kanalen har på 16 år vokset sig fra et køkken i London til at dække hele verden med et net af satellit-kanaler. Målet er at få 1 mia. seere.
Men det koster mange penge at drive netværket. På grund af finanskrisen har GOD tv måttet nedskære de årlige omkostninger fra 250 til 150 mio. dollars.
– Herhjemme har vi jo knapt nok mærket verdenskrisen, men i USA har det betydet en brat nedgang i indtægterne for mange mennesker, og dermed er gaverne til mission også faldet drastisk, fortæller Simon Jacobsen.
GOD tv valgte derfor straks at tage det spring, som de fleste tv-kanaler i løbet af de kommende år formentlig vil tage – til at udsende over tv via internettet. I praksis betyder det, at man nu kan se 20 digitale tv-kanaler på sit eget smart-tv eller ved at tilslutte en computer til et almindeligt tv og koble ind på internet adressen god.tv.
Samtidig beholder GOD tv dog en satellitkanal i hver af de syv verdensdele.
Men desuden kan man nu hente den kristne kanal ved at downloade en såkaldt app til sin iPhone eller iPad.
Her findes allerede fire af de 20 kanaler, som kan ses direkte, mens de sendes. Og desuden kan man søge på særlige emner og prædikanter, som fx Joyce Meyer, og netop afspille det program, man ønsker på sin mobile iPhone-telefon.
Og der er smarte koblinger til FaceBook og Twitter etc., så man kan sidde i sin stue og sende vennerne et godt program eller en salvet musikvideo. Her er også en værktøjkasse, ”toolbox”, for personlig udvikling, menighedsopbygning, evangelisation og mission.
Henri