Stor omsætning i norsk mission
Norsk Luthersk Misjonssamband (NLM) har i 2011 haft en omsætning på 118,8 mio. norske kroner i gaver og 21,3 millioner i testamentariske gaver.
Det oplyste hovedstyrets formand Lars Gaute Jøssang foran 3.000 deltagere på organisationens generalforsamling i juli i Håkonshallen i Lillehammer.
NLMs genbrugsbutikker bidrog i fjor med elleve millioner, skriver Utsyn. NLM i Norge består af omkring 2200 foreninger og råd over hele landet. Alene eller sammen med andre driver NLM næsten 30 skoler fra grundskole- til højskoleniveau. Dertil kommer 40 børnehaver og flere nærmiljøcentre.
/NCM