Vi har en pave … eller har vi?

Habemus Papam (latin for ”Vi har en pave”) fortæller historien om Melville, en introvert kardinal, der til alles overraskelse bliver valgt til at være den næste pave.

I midten kardinalen, der ikke vil være pave (still fra Habemus Papam: Camera Film).

Skrækslagen som han er over det ansvar, han har fået pålagt, går han i panik, da han præsenteres for de troende på Skt. Peters Plads, og stikker af fra Vatikanet. For at forhindre en verdensomspændende krise tilkalder Vatikanets talsmand en ateistisk psykiater for at finde ud af, hvad der er galt med den nye pave. Hvad der deraf følger, er en fin indsigt i, hvad det vil sige at bære titlen som Guds repræsentant på Jorden.
Habemus Papam tager sigte på den katolske kirke som institution, men filmen er på ingen måde en sønderlemmende satire. Det er mere et indsigtsfuld og nuanceret karakterstudie af en mand, der tager livtag med en dyb følelse af utilstrækkelighed. På mange måder minder Habemus Papam om sidste års Oscar-vinder, Kongens store tale, der også handlede om en mand, der ikke følte sig parat til det job, skæbnen har givet ham, men som gennem modgang fandt styrken til at bære det.
Anne-Katrine Buch

Habemus Papam • 102 min. • Biografpremiere: 12. juli