Vær tålmodig og tænk langsigtet – selv om kristne forfølges
Der er brug for tålmodighed og langsigtede briller over for de nye demokratier, sagde udenrigsministeren, som efterlyste en besindighedsklub frem for religiøst vanvid. Udenrigsministeriet samarbejder dog med kirkerne for at sikre religionsfriheden i verden.Udenrigsminister Villy Søvndal havde ikke umiddelbart planer om at gøre noget for de forfulgte kristnes situation, da han torsdag var en af talerne på en konference i Kolding, arrangeret af folkekirken.
– De kristnes situation varierer meget fra land til land. De nye regeringer vil have forskelligt fokus på mindretallenes rettigheder. Siden Mubaraks fald er der sket væsentlige forbedringer i Egypten, konstaterede udenrigsministeren.
– Det muslimske broderskab skal ikke vurderes på deres navn.
Morsi har da også indsat både en kristen og en kvinde som vicepræsidenter, sagde udenrigministeren, der indrømmede, at de kristne mindretal står i en speciel situation.
– Volden er ikke øget siden valget – så vidt man ved nu. Men det kan stadig ske. Nu er der øget frygt pga islamfilmen. Der er tale om en amatørfilm! Alligevel udløser den voldsomme reaktioner.
De muslimske organisationer i Danmark optrådte klogt – de lod sig ikke provokere.
Det er afgørende i mødet med nye folkevalgte regeringer at arbejde for at beskytte alle religiøse minoriteter.
Udenrigsministeriet holder et vågent øje med Syrien. Her kan vi hjælpe oppositionen og dokumentere overgreb og sende nødhjælp, sagde Søvndal.
I forbindelse med Syrien talte Villy Søvndal om økonomiske sanktioner. De er iværksat, men de virker langsomt, sagde han. Næste skridt er militært, men sporene fra Irak skræmmer.
I Libyen var der en tydelig opposition, men i Syrien er den splittet, sagde udenrigsministeren, og pointerede, at det internationale samfund gerne skulle stå sammen – inklussiv Kina og Rusland – hvis der skulle ske en militær indgriben.
– Fra dansk side står menneskerettighederne højt på listen. Der skal være forsamlings- og ytringsfrihed.
Måske skal der være en særlig ambassadør i udenrigsministeriet.
Villy Søvndal fremhævede samarbejdet mellem udenrigsministeriet og forskellige folkelige, civile organisationer.
Udenrigsministeriet samarbejder gerne med organisationer som fx. spejderne og Danmission i Libanon. Danmark har stærke folkelige NGOer, sagde udenrigsministeren.
Han oplyste, at der findes en kontaktgruppe mellem kristne og muslimer og Danske Kirkers Råd. De skal holde møde på Christiansborg den 26/9.
I februar 2008 var der en konference i København, hvor forskellige trossamfund mødtes til krisemøde. De mødtes igen i 2011 pga. det gidseldrama, der endte med 65 dræbte i en kirke i Bagdad.
Det er vigtigt, at overgreb på kristne ophører. Her har Bagdad-præsten Andrew White og hans netværk gjort en stor forskel. Danmark har – ved at arrangere forsoningskonferencerne – styrket de religiøse aktørers vigtige rolle i at tale sammen.
– En dansk indsats er det, at vi kan lægge rum til. For det kan være svært for folk at finde neutral grund at mødes på andre steder. Danmark kan også støtte forskellige organisationer fra det civile danske bagland – med eller uden kirkelig tilknytning.
Et bindeled mellem et folk og dets folkevalgte kan fremme demokrati og retfærdighed. Men de nye demokratier mangler stærke civile samfundsstrukturer.
På forespørgsel fra sognepræst Jens Christian Bach Iversen svarede Villy Søvndal, at København er klar til en ny konference. Hvis præsten inviterer Andrew White, må han sende en kopi af invitationen til udenrigmininisteriet.
– Politikken er måske ikke afmægtig, men der findes problemer, der skyldes religiøst vanvid: fx når en amerikansk præst brænder koranen og der bliver svaret igen med vanvittige reaktioner. Meget vanvid er religiøst begrundet, sagde udenrigsministeren.
Villy Søvndal sagde, at han ikke kunne holde religiøst vanvittige ud, men nok de besindige. En politisk løsning har succes der, hvor færre sulter og færre er analfabeter.
Udenrigsministeriet får indberetninger fra ambassaderne om religiøse overgreb.
– Vi har pligt til at hjælpe alle, inklusive de religiøse og seksuelle mindretal. Hovedindsatsen i Afghanistan er uddannelse, sagde Søvndal.
Danmark skal kendes på, at vi hjælper, hvor der er behov for det. Vi modtager mange mennesker udefra, og det kan vi være stolte af. Lige nu kommer der mange fra Syrien. Men vi har også en pligt til at hjælpe med vores danske rigdom, sagde udenrigsministeren.
Sognepræst Jens Christian Bach Iversen fra Dalby sogn fortalte om sognets venskabsmenighed i Irak og om præsten Andrew White:
– Dåb er ikke et problem i kristne familier. Men det er helt anderledes med dåb af omvendte muslimer. Andrew White døbte 9 fra muslimsk baggrund – og en uge senenere var kun to af de ni i live.
Hverdagen for de kristne er præget af bortførelser og krav om løsepenge. Og over 100 mennesker fra venskabsmenigheden er blevet dræbt.
Kirkerne ønsker sig ikke tilbage til tiden under Saddam Hussein, selv om der var visse fordele for de kristne dengang. Nu roser man den danske indsats i landet.
– Der har i næsten 2.000 år været en kristen kirke i Irak. Men hvordan ser det ud om 20 år? spørger Bach Iversen.
– Retten til at skifte tro er en lakmusprøve for religionsfriheden. Kristne stiller ikke større krav til religionsfriheden end andre religiøse grupper. I Norge og Sverige har man gjort kristnes religiøse frihed til et særligt program i udenrigspolitikken, sagde isalm-eksperten Mogens Mogensen.
– Kan vi gøre retten til at skifte religion til en del af udenrigspolitikken? Mellemøsten består ikke kun af muslimske fundamentalister. Nogle muslimer har udstedt en en fatwa mod forfølgelse af kristne. Andre steder drives der en konstant hetz mod kristne fra moskerne, så forfølgelse af kristne er noget helt legitimt, fortalte Bach Iversen.
Biskop Niels Henrik Arendt, Haderslev talte om Folkekirkens engagement i forhold til tro og religiøs frihed.
– Kirken har blodspor efter sig – men i trosspørgsmål må der ikke råde tvang.
Luther understregede det – senere også Grundtvig – at det er vigtigt med frihed i alt, der har med ånd at gøre. Der skal være frihed for Loke såvel som for Tor.
– Naturligvis skal vi tænke på vore brødre og søstre i international kirkelig sammenhæng.
Kirken må også være fortaler for alle andre troende. Men forfulgte kristne i Mellemøsten er de mest eksponerede. Og den nye tids tumulter kan ramme kristne hårdere end andre religiøse minoriteter.
– Folkekirken kan opfordre staten til fx at samarbejde med palæstinensiske kristne for at styrke fredsprocessen – selv om der er tale om et lille mindretal. Der findes kristne i alle Mellemøstlige lande. Vi skylder dem en historisk solidaritet, fordi de kristne altid har været i området.
Under Muhammedkrisen var der intens kontakt mellem udenrigsministeriet og de kristne grupper.
Nu kan de mellemøstlige kristne blive ofre for den aktuelle krise, selv om de ikke har noget med Vesten at gøre. Det Mellemkirkelige Råd kan hjælpe med at holde fokus på problemet – men det kan også ske gennem Folkekirkens Nødhjælp, Danmission m.fl., og vi kan holde forbønsgudstjenester i kirkerne, sagde biskoppen.
Professor Jakob Skovgaard-Petersen advarede mod at overse andre minoritets-grupper, der måske forfølges mere end de kristne.
– Et ensidigt fokus på kristne kan virke modsat hensigten: hvis der er mest fokus på kristnes situation, kan drabet på en kristen ses som det, der giver den bedste PR.
Lige nu er der meget fokus på kristne pga. muhammed-filmen, der betegnes som en koptisk film.
Der er en ubehagelig udvikling i Syrien. Her indkalder man reserverne til militærtjeneste – men ikke sunni-muslimerne. Man spiller det etniske kort.
Kristne i Aleppo er nu bevæbnede – måske med støtte fra Assad – og det er ekstremt farligt. Al lov og orden forsvinder. Overgreb mod kristne eskalerer, når der ikke er lov og orden.
Assad beskytter ikke kristne principielt, han myrder også løs på kristne modstandere. De kristne i det østlige Syrien er overladt til sig selv nu.
Syrien er på vej ud i komplet anarki. Det er farligt for minoriteterne, sagde Skovgaard-Petersen.
