Nærhed eller succes?
Det knuser mit hjerte, når jeg ser, hvordan prædikanter jager succes i forventningen om, at det er sådan, de finder tilfredsstillelse.
John Bevere
Amerikansk forfatter og forkynder
At være anset og anerkendt af andre er deres hemmelige mål. Jeg har iagtaget, hvordan de, der søger deres betydning og tilfredsstillelse i tjenesten, falder i fortvivlelse og til sidst ender i mørkets fælde. De bygger enorme tjenester og ender til sidst i umoralitet eller blive fanget af pengebegær, inden de forstår, hvor tomt alt dette er.
Jeg har set endnu flere, som aldrig har fået succes, men alligevel får den samme tragiske afslutning. De var skuffede, fordi de aldrig kunne få en menighed op over 200, 500, 1000, 5000 eller andre tal, som de havde sat som mål. Deres bøger solgte aldrig i det antal, de havde forventet, og de blev ikke inviteret til store konferencer for at tale. De søgte tilfredsstillelse, hvor den ikke kan fås. De adskiller sig ikke fra dem, der søger status og resultater på det verdslige område. Disse troende mister det, de egentlig er blevet skabt til.
Som modsætning til dette har jeg mødt mænd og kvinder med store tjenester, som har oplevet succes, og alligevel higer deres hjerter efter mere af Gud. De fortæller, hvor gerne de vil give afkald på det hele og virke med i en anden tjeneste eller gøre noget andet, hvis det er, hvad Gud ønsker. De fleste af dem har aldrig søgt den positon, som de nu har et så afslappet forhold til. De bekender, at de ved, at Gud har sat dem der, og at alt, hvad de ønsker, er at behage ham. Jeg har mærket deres hjertes længsel i vore samtaler og lagt mærke til den i deres handlinger. De er ikke meget forskellige fra David, som oplevede stor succes, men alligevel kaldte sig hjælpeløs og fattig.
Jeg har også mødt nogle med tjenester, der har været små i sammenligning med de førnævnte, men alligevel har de vandret i fred og velsignelse, fordi de har vidst, at de har gjort, hvad de var kaldet til at gøre. Deres passion var ikke antal eller udvendig succes, men snarere at komme til at kende Gud mere og mere og vandre i hans konkrete nærvær. Dette burde være tilfældet for enhver menneskelig skabning.
Vi er alle skabte til Gud, og ingen af os vil finde sand tilfredsstillelse uden at kende ham og være i hans nærvær. Der findes al sand fred og tilfredsstillelse.
Fra bogen I Guds nærhed af John Bevere.