Da Gud overskred grænsen
Gud blev menneske! Prøv lige at lade det bundfælde sig. En ganske grænseoverskridende tanke! Gud blev menneske som én af os! Og det skete i de dage
Himlens og jordens skaber, Gud selv, forlod sin himmel og kom til verden vores verden! Den første julenat ændrede verden for altid.
Af Maj-Brit Hvid Christensen
Sognepræst i Brørup-
Lindknud-Hovborg
Det skete i et øjeblik, et helt specielt øjeblik. Det fandt sted i vores verden, på et bestemt sted, på et bestemt tidspunkt. Gud blev menneske. Og siden har verden været en anden.
Guds kærlighed blev konkret
Som et hjælpeløst og skrøbeligt lille barn kom Gud til verden for at give sig til kende. I Jesus Kristus i barnet i krybben fik Guds kærlighed et ansigt. Guds kærlighed blev konkret – til at tage og føle på.
Julenat åbnede himlen sig og lagde sin dyrebareste skat ind i et menneskes skød. Og i det samme øjeblik også ind i dit og mit liv.
Det var ikke et barn som de andre, der blev født under himlen den nat, det var Gud selv, der nu ville vandre for at finde på jorden sin skat
Det, som ikke kunne ske, det skete. På et øjeblik iførte Gud den almægtige sig skrøbeligheden. Han, som før var ånd, iklædte sig en menneskekrop og kunne nu gennembores af et spyd og dø. Han, som skabte verden, gjorde sig så lille som et befrugtet æg. Og han, som har skabt dig og mig, blev selv en skabning blev selv et menneske. Gud kom nær. Grænseoverskridende tæt på. Vores virkelighed blev pludselig Guds virkelighed.
Fordi Gud ikke ønsker at være på afstand af dit og mit liv. Det, der skete dengang i et helt særligt øjeblik i tiden betyder, at grænsebommen mellem Gud og mennesket blev fjernet.
Julenat, da Jesus blev født, brød evigheden så at sige ind i tiden der blev lagt et helt nyt perspektiv ind over dit og mit liv Guds kærlighedsperspektiv! Grænselandet mellem Gud og os blev åbnet!
For Gud ønsker ikke, at vi skal leve isoleret, ladt alene og gå tabt for os selv, hinanden og for Gud, når livet gør ondt, og sorger, bekymringer, smerte og død truer med at tage livet og glæden fra os.
Og kun ved at blive som en af os, kunne Gud komme os nær og dele det alt sammen med os. Sorgen, skylden, skammen, den dårlige samvittighed, angsten, ensomheden, døden og alt det, som skiller os fra hinanden og fra Gud.
Julenat brød Guds kærlighed igennem så stærk og grænsesprængende, at den kan bryde selv den dybeste isolation også dødens grænse i vores liv. Og Gud gjorde det af kærlighed til os.
Gud er kærlighed konkret, sårbar og insisterende. Gud tror, håber og udholder alt. Gud kan ikke andet. Det er kærlighedens væsen. Gud elskede dig og mig så højt, at han gav afkald på sin guddommelige magt, gav afkald på at lave os om og i stedet bøjede han sig helt ned til os og gik ind i mørkets og dødens grænseland.
Gud vidste godt, at vi i vores fortvivlelse over os selv, vores afmagt og mangel på kærlighed, trænger til accept ikke til irettesættelse og forbedring. Gud ved godt, at det er, når vi allermindst fortjener det, at vi har brug for at vide os elsket og favnet!
Og derfor trådte Gud ind i vores verden for at give os del i sin verden! Og Guds kærlighed gik hele vejen gennem lidelse, død og opstandelse for at give os et liv med tro, håb og kærlighed.
Gud gjorde vores liv til sit liv og han døde af det, for at give os et liv, hvor vi må vide os elsket som dem vi er! I den usleste mand eller kvinde så han perlen så kostelig skinne, dengang Gud selv blev menneskets lys.
Det er julens glædelige og livgivende budskab en virkelighed fyldt med horisont og udsyn! Grænselandet er åbnet! Glædelig jul.
