Kø foran Hillsongs nye kirke

Der var lang kø udenfor Copenhagen Jazz House ved Strøget, da den nystartede kirke ’Hillsong Copenhagen’ havde sin første gudstjeneste.Uanset om det skyldes Hillsongs verdenskendte navn, nysgerrige folk eller andre grunde, så var der mange, der havde taget turen til Hillsongs første gudstjeneste.

Englænderen Robert Fergusson talte til gudstjenesten.

Det er ikke alle nystartede kirker, som oplever sådan en opmærksomhed som Hillsong gjorde denne søndag aften. Faktisk var der så mange til den første gudstjeneste kl 19.30, at der blev arrangeret en ekstra gudstjeneste senere på aftenen til de mange der ikke kunne komme ind til den første.
Englænderen Robert Fergusson var kommet for at tale. Han talte blandt andet til den tætpakkede sal om, hvordan det kræver en beslutning, mere end det kræver penge og ressourcer, at gøre en forskel i verden.
Som forventet var der også god tid til at synge Hillsongs mange lovsange, som bliver sunget i kirker verden rundt. Og bagefter kunne man høre på snakken rundt om i salen, at der var kommet en del svenskere, men også flere andre nationaliteter, for at være med til at starte den nye kirke op i København.
Den næste gudstjeneste d. 2 december (efter avisens deadline) får besøg af en af de mest kendte navne fra Hillsong i Sydney: Det er Rueben Morgan, som vil lede lovsangen og det skal nok tiltrække mange mennesker endnu en gang.
Henrik