Kun en del af lovsangen nåede himlen

Johannes Muhlig tog under en depression en doktorgrad i teologi, men det er de åndelige oplevelser, der har lært ham mest.Han har set engle og været i himlen – men en periode følte han det også, som om han var i helvedes forgård…
Når Johannes Muhlig den 22. december fejrer sin 70 års-dag, kan han se tilbage på et begivenhedsrigt liv.
Allerede som 14-årig var han fast organist i Apostolsk Kirke i Hjørring, hvor hans forældre var aktive. Men som 19-årig mistede han to fingre og fik en tredje delvist ødelagt i en fræser, da han var i færd med at false vinduer. Man skulle tro, det satte en stopper for musikken, men det varede ikke længe, før Johannes igen kunne håndtere både et orgel og en guitar.
– Men der var nogle greb, som jeg helst undgik på guitaren, indrømmer han.
Han var også korleder, da han senere flyttede til Aalborg for at blive bygningskonstruktør. Her mødte han også sin kommende kone Aase Ilsøe, hvis bror Erling for øvrigt startede den første kristne lokal-tv-station i Horsens.

Johannes var en af de unge kristne, som i protest i begyndelsen af 70’erne klistrede plakater op på vinduerne af de pornoforretninger, som var åbnet efter pornoens frigivelse.
En periode boede parret i Randers, før Johannes blev leder af Apostolsk Kirke i Silkeborg i otte år.
I frikirkerne må en præst ofte forsørge sig selv, og Johannes var da også ulønnet fra menigheden og levede af sit arbejde.

Allerede i Aalborg-tiden havde han købt en lille offset trykmaskine.
– Jeg købte maskinen over telefonen, fordi jeg mente, vi kunne trykke kirkelige tryksager billigere. Men da jeg ikke havde nogen trykker-uddannelse, fik den lov at stå i garagen et år.
Så mødte jeg sælgeren igen, og han gav mig et lynkursus på tre kvarter, og så kom jeg i gang med at trykke i lange baner, fortæller Johannes.
Gennem årene blev det ikke bare til mange blade og andre tryksager. Han begyndte også at trykke bøger i store oplag.

– Det kom sig af, at jeg en dag talte med Jens Peter Larsen, som stod for Pionérforlaget. Han havde en god bog, som forlaget ikke ville udgive. Og han opfordrede mig til at trykke den på eget forlag.
På den måde opstod Rhema forlag, og bogen var af den store amerikanske prædikant Oral Roberts. ”Udsædstroens under” hed den. (Rhema betyder det åbenbarede ord.)
Siden har Johannes Muhlig udgivet over en halv snes bøger. Og det var ofte i store oplag, for når man selv kunne trykke dem, kunne man jo lige så godt trykke rigeligt. Så flere er trykt i 5.000 eksemplarer, mens kristne bøger i dag ofte kun trykkes i 500 eller færre eksemplarer.

I 70’erne var Johs. Muhlig med til at få bevægelsen Full Gospel Business Men’s Fellowship International til Danmark. Det er en bevægelse for forretningsfolk, som blev stiftet i 1952 af Demos Shakarian i Californien.
Bevægelsen fik også en flyvende start i Danmark, hvor der i Johs. Muhligs tid var 17 lokale foreninger. Men på grund af uenighed i verdensbevægelsen, der blev splittet efter stifterens død i 1993, gik også den danske afdeling tilbage og består i dag kun af få afdelinger.
Trods problemerne er Johs. Muhlig taknemlig for alt det, han har modtaget gennem Full Gospel.

Efter otte år som leder i kirken i Silkeborg flyttede Johs. Muhlig og familien til Horsens. De kom i Apostolsk Kirke, men efter at have gået unyttig et år uden opgaver i menigheden, besluttede Johannes at starte sin egen menighed, Rhema Bibelcenter.
Den nye uafhængige menighed fik efterhånden omkring 50 medlemmer.
– Selv om vi startede vores egen menighed, har jeg altid haft et godt forhold til Apostolsk Kirke, understreger Muhlig.
Menigheden smuldrede dog igen, efter at Johannes blev alvorligt syg af diabetes, og et generationsskifte mislykkedes.
– Juleaften 1998 blev jeg syg, og det viste sig ved, at jeg snakkede sort, da jeg stod på talerstolen. Min svigersøn, der er læge, fik mig sendt på sygehuset, husker Johannes.
Da menigheden de kommende år også gik i stykker, røg Johannes ind i en depression.
– Jeg var nede i et mørkt hul og jeg troede, at alt var forbi. Mit liv, mit ægteskab… alt.
I en tidligere artikel har han fortalt om, hvordan depressionen også førte til en dyb selverkendelse af sine egne fejl og synder i forhold til andre.
– I 2004 begyndte jeg derfor at læse teologi på fjernstudium ved Sakramento Regent University i Californien. Det var ikke noget kristent universitet. Men jeg måtte have noget at beskæftige mig med. Og det hjalp også på min tilstand, men åndeligt set fik jeg ikke rigtig noget ud af det, konkluderer Johannes, der efter fire års studier dog fik en doktorgrad at pynte sig med som Doctor of Divinity.

Meget mere spændende end studierne var imidlertid de åndelige oplevelser, han har haft.
– I vinterhalvåret 1977-78 var jeg til Pris Herren-møde med Frank Andersen i Baptistkirken i Brande.
Det var i tiden med den Karismatiske Fornyelse, og der holdtes sådanne lovprisnings- møder flere steder på den tid.
Aase spillede harmonika, og jeg spillede guitar, og vi havde planlagt at synge sangen ”Amazing Grace” på dansk.
Da vi sang sidste vers, faldt Guds Ånd over forsamlingen, og vi sang omkvædet flere gange.
Jeg stod med lukkede øjne, og da jeg fornemmede, vi nærmede os afslutningen, åbnede jeg igen øjnene og så, at hele forsamlingen havde rejst sig op – uden jeg havde opdaget det – og alle stod med opløftede hænder og priste Gud.

Rundt om forsamlingen, langs væggene, stod engle, skulder ved skulder.
Jeg så dem ikke som kvindeskikkelser med vinger, som mange forestiller sig.
Jeg så dem ikke som hverken kvindelige eller mandlige, men som kraftige skikkelser, ca. 230-40 cm høje.
De var klædt i vidunderlige, lyse dragter med en blanding af sølvfarve og hvidt lys.
Jeg glemmer aldrig deres ansigter. De udstrålede hellighed og renhed med en blanding af undren og ærbødighed.

Nogle, som har oplevet overnaturlige hændelser, vil have oplevet, at når sådanne oplevelser sker, virker det helt naturligt, fordi man da er løftet op på et overnaturligt plan – et guddommeligt plan – og det overnaturlige virker naturligt.
Men efter at man er tilbage på det normale niveau, begynder man at undre sig.
Min oplevelse i Brande Baptistkirke var vidunderlig, men den virkede naturlig for mig. Først senere på aftenen ved frit samvær med kaffe gik det op for mig, hvor stor en oplevelse jeg havde haft. Jeg delte den med de tilstedeværende, fortæller Johannes Muhlig.

Men det er ikke den eneste gang, han har haft overnaturlige oplevelser.
– For kun to et halvt år siden var jeg til et møde i Thisted. Under lovsangen sad jeg ned på grund af min sukkersyge, og jeg bøjede mig forover for at rejse mig. I det samme var det, som om jeg rejste mig op og stod i himlen. Ved siden af mig stod der en engel. Vi talte ikke sammen, men når jeg tænkte på et spørgsmål, modtog jeg straks et svar, som om englen vidste, hvad jeg tænkte på.
Jeg lagde nemlig mærke til, at lovsangen her var mindre kraftfuld, men meget mere vidunderlig, end jeg havde oplevet ”på jorden” ved mødet.
Da jeg undrede mig over det, lød svaret, at det eneste, jeg hørte her i himlen var den ægte lovsang i ånd og sandhed. Den øvrige lovsang, som kun var sjælelig,trængte ikke igennem.
Jeg så også en farvet tåge, der flød hen over området. Jeg ville spørge, hvad det var, og fik det svar: Vent og se.
Jeg så nu nogle engle, som kom med store skåle, som de opsamlede tågen i. Derefter forsvandt de ud i alle retninger.
Jeg ville vide, hvor de tog hen og fik det svar, at de skulle hælde indholdet ud over jordens åndeligt tørre områder, så Helligånden havde noget at arbejde med.
Jeg tænkte, at jorden jo var i Djævelens vold, og at den så tilhørte ham. Men jeg fik straks en skarp irettesættelse af englen, som sagde, at ”Den Almægtige har aldrig givet jorden til Mørkets fyrste.” Jeg forstod, at når Djævelen alligevel havde en sådan magt over jorden, så var det kun på grund af mennekser, som han kunne bedrage med sine løgne.
Jeg husker ikke, at jeg så noget landskab. Der var bare lyst i himlen.
Kort efter var jeg igen tilbage i salen, hvor jeg sad på min stol, fortæller Johannes Muhlig, som aldrig vil glemme disse opmuntrende oplevelser.