Helligåndens vingesus

For mange år siden, da vi var ret nye kristne, var vi blevet inviteret til en lederkonference, hvor en kendt engelsk evangelist underviste om Helligånden.
Edith Marie og
Niels Peder Johannesen

Da han gik over til bøn, sagde han, at nu skulle vi være opmærksomme, for nu ville han invitere Helligånden til at komme til stede.
Niels Peder hørte, hvordan vinduer og døre klaprede, da Helligånden kom, og vi så, hvordan mennesker rundt omkring gled ned af stolene. Ved den efterfølgende forbøn så vi for første gang, hvordan mennesker faldt om, når han løftede hånden.
Der var så meget kraft til stede, at vi næsten ikke kunne stå på benene.

Der er altid et for og et imod, der hvor Guds ånd virker. Det var der også den første pinsedag, ser vi i Apostlenes Gerninger 2,12-13: ”Alle var ude af sig selv, og i deres vildrede spurgte de hinanden: Hvad skal det betyde? men andre spottede og sagde: De har drukket sig fulde i sød vin.”
Der er stort behov for at kunne bedømme det, der sker. På den ene side er der faren for, at man kan blive en del af noget ekstremt og usundt. På den anden side kan man være så tilbageholdende, at man kan gå glip af det, som Gud vil gøre.

Vi må også være opmærksomme på, at det at tjene i Helligånden kraft ikke sådan lige kommer flyvende. Der skal – som for Peter og Gideon og alle de andre – en proces til.
Ja, selv Jesus gik gennem processen, da han efter sin dåb i Helligånden måtte ud i ørkenen og modstå djævelens fristelser og derefter i Åndens kraft vendte tilbage.
Som Peter og Gideon vil vi også kunne opleve, at Helligånden virker i vores omstændigheder. At tingene er forberedt eller lagt til rette, inden vi når frem til dem, eller at noget, der ser umuligt ud, pludselig på uforklarlig vis falder på plads.

Fra bogen:
Fri af fortiden – Håb for fremtiden
af Edith Marie og Niels Peder Johannesen.
Udfordringens forlag.