Ung ny-nazist blev kristen i fængslet
Johannes Kneifel kom i fængsel for et mord på en hippie, og der blev hans liv drastisk ændret. Men måske skulle han slet ikke være dømt for mordet i første omgang…Johannes mor led af multi-sklerose, og hans far var næsten blind. Johannes følte sig ensom og fandt venner i det ekstreme højremiljø.
Faren mistede sit job, efter at den lille familie var flyttet fra Celle til Eschede i Tyskland. Derfor havde familien ikke ret mange penge at gøre godt med. Johannes skammede sig over sit slidte tøj, og over at forældrene var fattige.
Han begyndte at stjæle og drikke, da han var 14 år. Ofte drak han så meget, at han mistede bevidstheden.
Da hans søster stak af hjemmefra, blev de sociale myndigheder klar over, hvordan det stod til i familien. Men da var det allerede for sent. Johannes havde fået kontakt til nogle skinheads. Her følte han, at der var plads til ham, og han begyndte at definere sig selv ud fra sit had til andre racer og mennesker. Miljøet, han var havnet i, var fyldt med had, druk og vold, skriver Dagen.
– Skammen fyldte meget i min barndom, og den form for stolthed nynazisterne havde, var for mig som en slags frelse. Her var der noget, som jeg kunne have det godt med, forklarer Johannes Kneifel.
Efter at være blevet sendt på en tur til Danmark i sommerferien af de lokale socialarbejdere, er han endnu engang tilbage blandt sine nynazist-venner i Tyskland. En dag sidder han og drikker med en af de nærmeste venner. Efter nogle øl beslutter de sig for at opsøge en mand, som de betegner som hippie. Det var den 44-årige Peter Deutschmann, som ofte åbent havde talt nynazisterne imod. Nu ville de give ham nogle lærepenge.
Den dengang 17-årige Johannes og hans ven opsøger Deutschmanns hjem, men han lukker ikke døren op, selvom de kan se, at fjernsynet er tændt. De sparker døren op, og efter en kort diskussion begynder de at banke og sparke voldsomt til ham. Han falder blødende om på gulvet, og de to drenge ødelægger telefonen, så han ikke kan kalde efter hjælp. Senere dør Peter Deutschmann på hospitalet af sine kvæstelser. Johannes, som ikke er myndig endnu, bliver dømt til 5 år i et ungdomsfængsel for: Vold med døden til følge.
I fængslet er der stadig problemer med ham, og han er involveret i nogle voldepisoder, som han dog selv siger sker i selvforsvar. Overraskende begynder han også at få flere venner blandt drengene med indvandrerbaggrund. Hans forståelse af samfundet og verden begynder langsomt at ændre sig. Han deltager i gudstjenester i fængslet og bemærker, hvor godt de kristne besøgsvenner behandler ham, selvom de ved, at han er en morder.
– På det tidspunkt kunne jeg ikke føle medlidenhed med andre, siger han.
Da han igen havde været involveret i nogle nye voldsepisoder i fængslet, og chancerne for at blive sat fri var meget mindre, vendte han sig endeligt til Gud.
– Det var først på det tidspunkt, at jeg indså alt det forkerte, jeg havde gjort. Jeg måtte bøje mig for Gud, og det betød, at jeg begyndte at føle anger. Jeg følte, hvordan skylden tyngede mig ned, fortæller Johannes.
Interessen for kristendommen og hans oplevelse med Gud er ikke stoppet. Efter han kom ud af fængslet, er han begyndt at læse til præst samtidig med, at han har hjulpet til i en ungdomsgruppe i en kirke. Han mangler kun at fuldføre sin afsluttende Master for at blive færdig med studiet. Når han er færdig, venter der ham et job, som præst i en evangelisk frikirke. Det er han stolt over:
– Især når man tænker på, at jeg var én, som gjorde skade på folk. Nu bliver jeg anerkendt som én, der gør noget godt for folk.
I mellemtiden er der dukket et vidne op, som mener, at den afdøde Peter Deutschmann ikke blev dræbt direkte af Kneifel og hans vens vold, men fordi han ikke fik hurtig nok hjælp på hospitalet. Han så Deutschmann ved bevidsthed, da ambulancefolkene kom til hans lejlighed.
Kneifel ønsker at prøve sagen i en retssag. Det skylder han sig selv, mener han, men siger også:
– Jeg påstår ikke, at jeg er uskyldig, men måske havde det ikke været nødvendigt at tilbringe 5 år i fængslet.
Det kan næsten ligne en moderne Paulus-omvendelse, set udefra. Og uanset resultatet af retsagen, så har Kneifel fået et helt nyt liv. Han har vendt nynazismens had, druk og vold ryggen og vil nu tjene Gud.
– Der er ingen, der ser mig som en helt, men nogle ser mig måske som et forbillede, forklarer Johannes Kneifel.
– Jeg ønsker at fortælle til mennesker, som måske er i en lignende situation, at de kan komme ud af det og starte et nyt liv.
Johannes vil arbejde med unge med sociale problemer, så de kan få en ny chance, ligesom han selv fik.
Henrik
