Hindu laver film om den sidste nadver

Hindu mener, Gud har sagt til ham, at han skal filmatisere Den sidste nadver. Og det er ikke første gang, at han laver film for kristne. Han startede sin karriere med at lave film for Vatikanet. Denne gang gør han det gratis – og det gør resten af skuespillerne også.Den nye film skal hedde ’Den sidste nadver ifølge Judas’, og selv om nogle kristne måske vil rynke på næsen over, at han er hindu, så har Armondo Linus Acosta tidligere lavet film til Vatikanet.

– Hvis der er noget jeg gerne vil have, at folk går fra filmen med, så er det dét, at vi kan have direkte kontakt til kilden, skabelsens kilde, siger Acosta. Foto: Armondo Linus Acosta/Academy One Studios

Helt tilbage i 1960’erne hyrede Vatikanet den nu 75-årige instruktør til at lave ti kortfilm om salmerne. I lidt nyere tid har han lavet den roste ’Romeo.Juliet’ i 1990, så det er ikke ”hr. hvem-som-helst”, der nu åbner op for at lave en film om et af de mest kendte øjeblikke i kristendommens historie.
Men måden Armondo Acosta fik ideen til at lave filmen på, er lidt kontroversiel. Costa er også ’Siddha meditations master’, som er en hinduistisk form for yoga, og han mener, at det var i en drømmeagtig tilstand, at Gud talte til ham om at lave filmen, fortæller han til Christian Post:
– Jeg havde virkelig en åbenbaring, tro det eller ej. I får information fra kilden, og i kristendommen ved vi, at det er Herren Kristus, men i andre kulturer kender vi det som noget andet, forklarer han.

Her giver Augusto Costa (tv.) den nye Pave Frans et kunstværk af Den sidste nadver. Foto: Marc O. Manser, keyrome.com.
Ingen løn til nogen

Da den nytiltrådte Pave Frans i marts blev indsat, fik han en gave af Acosta, som også forklarede ham om sit nye projekt.
En ”detalje”, som de kommende skuespillere, der skal spille med i filmen, nok gerne vil vide, er, at ingen i filmen skal forvente at få løn.
– Det er et værk af hengivenhed, ikke et der skal betales. Ingen bag kameraet eller foran det, vil lave denne film for penge, siger instruktør Acosta.
– Denne film bliver ikke til af nogen af ​​anden grund end passion for deres håndværk og passion for at se, at denne historie bliver fortalt, understreger han overraskende.
Armondo Acosta bekræfter, at han vil kunne finde et hold af Oscar-vindende skuespillere, som kan besætte rollerne. Filmen bliver optaget forskellige steder i verden, ikke mindst i den flotte Sankt Peters Kirke. Den vil sandsynligvis først være færdig om to år, så interesserede må væbne sig med tålmodighed.