FOR KVINDER
Verdens bedste vejviser

Forleden slog jeg et sted op på Krakkortet på nettet, fordi jeg følte en tilskyndelse til at tage dertil – og nu lige ville se, hvor det lå. Det gjorde jeg også for en del måneder siden.
Da jeg så fik tanken igen forleden (efter nogle vink med en vognstang), at jeg måske alligevel burde tage dertil…kiggede jeg på kortet igen. Og nu så jeg til det min store overraskelse, at det ligger ganske tæt på og er helt enkelt at finde til… Måske en 15 minutters køretur i bilen. Mine tidligere forbehold forekom absurde.
Det er ikke første gang, det sker for mig – at jeg oplever forhindringer for det, jeg gerne vil. Andre gange får jeg så til gengæld nærmest alt serveret mht. noget, jeg hverken forstår eller brænder for at gøre, sige eller skrive om.
For eksempel er der en frikirke, jeg flere gange har villet besøge, fordi jeg synes virkelig godt både om den kvindelige præst og nogle af de frivillige. En søndag skulle frikirkens menighed samles privat, og jeg var fast besluttet på at tage af sted. Men da jeg søndag morgen ville slå adressen op, så sortnede det nærmest for mine øjne, hver gang jeg kiggede på kortet, og jeg kunne simpelthen ikke finde det – selvom der var tale om et sted ganske tæt på. Så jeg endte med at tage til gudstjeneste i Strandkirken i stedet – hvor jeg hurtigt følte mig overbevist om, at det var meningen, at jeg den dag skulle være der i stedet.
Jeg har oplevet det en del gange efterhånden og føler, at det er en beskyttelse og vejvisning. Det, jeg ikke skal, bliver helt uoverskueligt og utiltrækkende for mig. Som fx at finde vej til stedet eller at indgå i bestemt sammenhæng på netop det tidspunkt.
Til gengæld bliver det, jeg skal (men ikke lige havde forestillet mig) ofte tiltrækkende for mig… så jeg slet ikke kan lade være og er begejstret for og glad i det – også selvom det med hjernens indblanding kan forekomme absurd, besværligt, utiltrækkende og ulogisk for mig selv eller for andre. Nogle gange forstår jeg det først langt senere.
Jeg er taknemmelig for, at vi ikke behøver at være overladt helt og aldeles til vores egen styring – og at vi kan blive tilgivet, når vi fejler…Jeg føler, at Gud ser, når vi prøver. Og at når vi gør vores bedste, så kan vi være så heldige at få ”nåde-kredit” – også for de af vore gode intentioner, der ikke lykkes på grund af misforståelser, dårlig timing, ting vi skal lære, elendig selverkendelse osv.

For mig at se er en af de største gaver i livet, at hver gang vi ønsker og beder for noget eller nogen, så kan vi beskytte os imod vore egne og andres dumheder, begrænsninger og fejltagelser ved altid at tilføje ”Ske din vilje..ikke min!” For Gud ved altid, hvad er bedst.

Af Tina Varde
Freelance-journalist, Solrød Strand