Singlemor på Sommercamp

Charlotte Jonasen rystede lidt på hånden, da hun tilmeldte sig Pinsekirkenes Sommercamp i Mariager.
Men det gik meget bedre, end hun turde håbe på.

– Kommer jeg mon til at sidde alene og spise aftensmad hele uge?
Charlotte Jonasen havde op Sommercamp 2013 i Mariager svært ved at ryste tanken helt af sig. Selvom hun kendte en del af medlemmerne i Pinsekirken Thisted, som hendes campingvogn skulle stå sammen med, var det jo ikke helt det samme, som hendes egen kirke, Baptistkirken.
Charlotte på 38 havde kun sin søn Frederik på 4½ med. Ellers var hun helt alene. Hun er nemlig singlemor på fuld tid. Men Charlottes bekymringer blev snart gjort til skamme.
Hun sidder i sit fortelt, hvor den lune blæst river godt i siderne, så lynlåsene klaprer mod hinanden. Duften af varmt græs stiger op fra jorden.

Hjælp til forteltet

– Min frygt blev manet helt til jorden. Selvfølge skal jeg selv gribe de muligheder, der er. Men jeg synes, at folk har været utroligt omsorgsfulde, konstaterer Charlotte og håber, at det ikke bare er single forældre, som oplever det på den måde.
Hun fortæller, hvordan et par familiefædre, som hun kendte lidt på forhånd, næsten kom løbende for at hjælpe med forteltet, da hun ankom.
– Jeg bliver inviteret på besøg om aftenerne, og hvis jeg holder mig i nærheden, kan jeg jo godt gå fra campingvognen, når Frederik sover, forklarer Charlotte.
– Jeg synes også, at der er mange, som stikker hovedet ind i løbet af dagen og spørger, hvordan det går, fortæller Charlotte.
– Jeg er et positivt menneske, så jeg fokuserer også på de gode ting. Ellers bliver alt jo træls, slår hun fast og understreger:
– Men det betyder altså meget, at jeg ikke sidder alene og føler mig glemt i mængden.
Mængden er ellers stor nok på Sommercamp. Her er der et par tusind deltagere ud over dem, som er med på GAF for teenagerne og Kilifigaf for betweenagere.Det store område omkring højskolen og efterskolen ved Mariager summer af liv fra morgen til aften. Og Charlotte kan slet ikke få det hele med.
– De hårde ting ved at være her, er de samme, som er hårde til hverdag derhjemme. Det er hårdt, når man har en træt dreng, og der ikke lige er nogen til at tage over. Eller når man sidder midt i en god samtale og han kalder, siger hun med et smil, mens Frederik råber ”Mor, kom bare lige” inde fra campingvognen.

På Frederiks præmisser

– Men jeg tager mine forholdsregler og bruger mine bedste tricks. Hvis jeg gerne vil besøge nogen i deres fortelt og Frederik ikke rigtig gider, så kan jeg lokke med, at han må spille på min telefon, eller finde hans yndlingslegetøj frem til ham, forklarer hun smilende.
– Samtidig er jeg indstillet på, at de næste par år er der mange ting, som må foregå på hans præmisser. Hvis jeg ser et spændende seminar om eftermiddagen, opgiver jeg på forhånd at gå til det. For det er den tid på dagen, hvor han allermindst kan sidde stille.
– Men for mig er det også vigtigt, at Frederik får mulighed for at lære Gud at kende. Derfor prioriterer jeg at tage med ham til mini-guf om formiddagen. Så kan han opleve noget af Gud og Jesus der. Det er et rigtig godt børnearbejde, som de har på campen,fortæller Charlotte, som er overbevist om, at børnene får mere ud af det, end man lige går og tror.
– Allerede den første dag gik Frederik og sang sangene. Jeg kunne dem ikke engang endnu. Jeg tror på, at det gør noget godt i ham, når han er med til det.

Inspireret af aftenmøderne

Selvom Charlotte er klar over, at hendes mulighed for at være med til møderne er begrænset, har hun alligevel fået meget med sig fra campen.
– Jeg har satset på at få en god halv time af aftenmøderne med. Det er den tid, hvor Frederik realistisk set kan lege nede bag i hallen eller lige udenfor. På sådan en camp her, er der mange ordentlige mennesker. Derfor regner jeg også med, at hvis han endelig skulle blive væk, ville der også være nogen, som kunne og ville hjælpe ham med at finde mig igen.
Charlotte har nogle aftner valgt at være med til lovsangen, mens hun andre aftner er gået målrettet efter prædikenen. Den gjorde hun blandt andet en af aftnerne, da Tommy Barnett fra USA talte.
– Jeg har min egen kirke derhjemme, og jeg har drømme og visioner. Det var vildt inspirerende at høre Tommy Barnett tale om at nå ud til dem, der har et behov.
Jeg har haft en drøm om at starte noget op for enlige mødre. Hvis vi vil i motionscenter, eller lave noget om aftenen, er det ofte svært at få til at hænge sammen. Mine forældre hjælper gerne, men de kan jo ikke hjælpe hele tiden.
Tommy Barnett opmuntrede mig meget ved at minde mig om at holde fast i min drøm – også selvom jeg ikke kan klare den alene.
I det hele taget var Tommy Barnetts fokus på at finde de behov, som allerede er i samfundet, vildt opmuntrende for mig, siger Charlotte og forklarer:
– Jeg tror nogen gange at kirken i Danmark har glemt at være et omsorgssted. Så må frelsen komme derefter. Jesus gjorde det samme. Han mødte de behov, som mennesker havde.
– Det, han sagde, satte bare så mange tanker igang, fortæller hun begejstret.
– Vi må bare at åbne øjnene for den verden, som er omkring os i stedet for at prøve at opfinde en masse ny underholdning.
Charlotte er ikke i tvivl om sin anbefaling til andre enlige mødre.
– Jeg vil helt sikkert anbefale dem at tage afsted. Jeg har selvfølgelig lidt ekstra luksus, fordi jeg har lånt mine forældres campingvogn. Men det kan også lade sig gøre i et telt.