Mit godhedsbudget

For nylig har vi fået lavet et meget detaljeret madbudget, hvor vi endda hæver de penge, vi skal bruge hver uge.

Før forstod vi ikke rigtigt, hvor pengene egentlig blev af. De skulle slå så rigeligt til, alligevel måtte vi ofte låne lidt fra vores andre konti.
Det nye system hjælper os til at undgå bare lige at køre kortet igennem – og det giver en klarere fornemmelse af, hvad der egentlig er dyrt og billigt. Det gør det lettere for os at undgå unødvendigt overforbrug.
Ulempen er til gengæld, at der (så vidt muligt) ikke er nogen kære mor sidst på ugen. Så hvis der kun er penge til havregryn og mælk tilbage, så kan man ikke bare tage på McDonalds til aftensmad. Så må vi bruge det, der er i skabene og fryseren.

Nogle gange tror jeg desværre, at jeg har en tendens til at gøre det samme med godhed. Jeg sætter så og så meget godhed af til hver dag, uge eller måned – og så løber jeg tør igen og igen. Som om godhed – ligesom penge – er en begrænset ressource.
Jeg har en fornemmelse af, at det egentlig ikke er sådan, Gud ønsker, jeg skal administrere godhed. For jeg har også prøvet at glemme regnestykket og at holde fokus på Guds uendelige godhed i mit liv. Det hjælper til en vis grad. Men jeg bliver alligevel hurtigt træt igen og giver mig til at regne på, hvad der er i det for mig, hvad der føles behageligt.

Men selvom jeg ikke helt har fanget det her med godhed endnu, så har jeg en fornemmelse af, hvor det leder mig hen. Det leder mig hen til Guds uendelige godhed. Ikke bare som et tankefokus eller en terapeutisk tilgang. Men som en erfaring, der forandrer mig.
Gud er så god imod mig, at det flyder over. Sådan er virkeligheden ikke altid i Evas liv – ikke fordi Guds godhed ikke er til at regne med, men fordi jeg ikke lader den synke til bunds og forandre mig derfra – fra bunden.
Gud elskede nemlig verden så højt, at han gav sin eneste Søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men få det evige liv.
Se, det er da godhed, der slår til. Den godhed, der giver evigt liv. Den har jeg brug for i mit liv i dag. Ikke fordi jeg skal være en superkristen. Men fordi jeg lever i en falden verden, hvor vi allesammen har brug for godhed fra mennesker omkring os. Ikke mindst de mennesker, som ikke selv kender godhedens Herre.