– Lad os sammen bede for Flemming!

Brev 1:

Livet er svært, når kroppen er ved at dø

Kære Orla
Tak for forbøn og salveklæde.
Jeg ved ikke, hvordan jeg ville have det i min livs-situation med denne alvorlige sygdom, hvis ikke jeg havde den kristne tro og kendte andre troende, som er flinke til at tage mig med i bøn – måske langt mere end jeg selv får gjort – det hjælper mig igennem en hel del. Det er jeg overbevist om.
Når det er sagt, så skal jeg også sige, at livet er svært, når kroppen er ved at dø.
ALS er en sygdom, som nedbryder de nerveimpulser, der skal sende signal fra hjernen via rygmarven ud til de enkelte muskler.
Patienter med diagnosen kan have vidt forskellige udviklingsforløb. Hos nogle starter det med, at man mister evnen til at tale. Hos andre er det benene, der mister styrke først. For mig var det først hænderne, der blev svage, og der har hele tiden været sitren i arme og ben. Siden har muskelsvind langsomt bredt sig til arme, skuldre, mave, og nu er benene ved at være meget svage, så det er svært at rejse sig, og min gang er langsom og stivbenet, og jeg kan ikke være på benene ret længe. Jeg har det også svært med at hoste.
Prognosen kan typisk være, at man så kommer i kørestol, og man bliver dårligere til at spise, synke, tale og til at trække vejret. Til sidst kan man måske kun blinke med det ene øje. Jeg har passeret den gennemsnitlige overlevelse på ca. 3 år, efter jeg har fået diagnosen.
Det er meget livs-forringende for mig ikke at være i stand til at bruge hænderne, som bare hænger slapt på armene. Man skal ud og spørge om hjælp til stort set enhver lille opgave. For tiden er mit hus ved at blive indrettet, så det er handicapvenligt. Det betyder, at jeg gennem mange måneder har været omgivet af ufærdige projekter, og der er lang vej endnu, til det bliver færdigt.
Jeg har før kunnet klare det meste selv, men må nu bare se på og vente, mens jeg kan konstatere, at jeg for hver dag bliver mere og mere hjælpeløs. Jeg sammenligner det ofte med en ond drøm, som man bare ikke vågner fra. Jeg drømte faktisk for nyligt, at jeg skulle give et håndtryk til en og oplevede i drømmen, hvordan jeg nu kunne klemme om den andens hånd. Jeg blev overrasket og begejstret og ville fortælle, men så vågnede jeg….
Man går igennem alle mulige følelser af negativ karakter, som trist humør, forladthed, vrede, frustration, magtesløshed, skuffelse osv..
Jeg har i min fortid været gennem mange problemer og smerte og var begyndt at håbe på lidt fremgang, da så det her sker, at jeg bliver ramt af denne forfærdelige sygdom.
Men jeg ved, at for Gud er jo alt muligt, og han kan tage byrden fra vores skuldre, hvis han vil. Jeg har altid troet på ham, lige siden jeg var barn.
Så troen må man holde foran sig og ikke give op og blive ved at glæde sig over de gode ting, som Gud gør i menneskers liv her på jorden. Og så kan man i hvert fald glæde sig over, at vi er blevet lovet et nyt legeme i Himlen.
Jeg må henvende mig til Herren med min sag, for lægerne har ikke nogen kur.
Jeg returnerer hermed salveklædet til fornyet forbøn og salving, og jeg er taknemmelig for enhver hjælpende handling eller ord.
Tak og venlig hilsen fra
Flemming

Svar 1:

– Lad os sammen bede for Flemming!

Kære Flemming
Jeg har bedt for dig, salvet salveklædet og sendt det tilbage til dig.
Jeg beder for dig hver morgen, og jeg vil hermed også gerne opfordre min Brevkasses læsere til at huske dig, Flemming, i deres bøn.
Du har min dybeste medfølelse. Og når jeg læser dit brev, tænker jeg på, at der er vel nok meget, vi mennesker ikke forstår om sundhed og sygdom, ja, om livet her på jorden i det hele taget. Men hvor er det godt at høre, hvor stor en støtte troen er for dig i denne vanskelige situation.
Bibelen fortæller os, at vi må lade alle vore ønsker komme frem for Gud i bøn. Det gælder også ønsket om din helbredelse. Og efter dit brev er blevet læst, tror jeg, at endnu flere vil bringe dig frem for nådens trone i bøn om hjælp og helbredelse.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Brev 2:

Fortsætter vores liv virkeligt?

Kære Orla
Jeg kender rimeligt godt Bibelen og kommer trofast i min Folkekirke. Jeg vil nu ganske kort spørge dig: – Har vi et udødeligt legeme og en udødelig sjæl? Altså bl.a. får vi vores legeme med os? Fortsætter vores liv virkeligt?
Vi er jo trods al forkyndelse om det modsatte dog værdifulde mennesker.
Med venlig hilsen
Bent

Svar 2:

Døde opstår med nye legemer

Kære Bent
Selvfølgelig er vi værdifulde mennesker. Men kristendommens grund-sandheder er ikke personlighedens værdi og sjælens udødelighed. Vi kan ikke vinde udødelighed ved vores værdifuldhed; men vi kan modtage frelse. Her er det kristne budskab ubøjeligt.
Vores håb er evigt liv. Det betyder et forvandlet liv i lyset af Guds kærlighed. Et liv svarende til, at Jesus Kristus blev oprejst i herlighed. Det betyder liv af en slags, som ligger udenfor vores forestillingers rækkevidde. Det betyder ikke en fortsættelse af livet, som vi kender det her på jorden.
Om vi får vore legemer med os?
Ifølge kristendommen hører også legemet med til Guds skabning, med til mennesket, og derfor skal det også have del i det evige liv, det nye liv.
Bibelen taler om de dødes opstandelse med nye legemer, opstandelses-legemer af samme art , som Kristi opstandelses–legeme.
Bibelen lærer os ikke om det materialistiske ”ligets opstandelse”, og Bibelen bruger ikke engang trosbekendelsens ord om ”kødets opstandelse”, da det jo også let kan misforstås. Bibelen taler om ”de dødes opstandelse” med nye legemer, der er Åndens fuldkomne redskaber.
Det blev korte svar på korte spørgsmål. Håber, det er dig til hjælp.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Min oplevelse:

Kære Orla
Jeg – en kvinde på 39 år – har tidligere skrevet til dig og har været til flere forbønsmøder med dig på Allerød Bibliotek. Ved din bøn har jeg fået bønnesvar, og min eksem er væk. Også sorgfølelsen i maven er væk. Tusind tak, at Gud er så stor og almægtig og både hører og helbreder.
Tusind tak, at du vil lade Gud bruge dig til det, du gør. Det er stort. Tusind tak til Gud, at han har kaldet dig til denne opgave.
M.