Tillids-undervisning

“Miriam, jeg tænkte på noget. Har du ikke lyst til at lave vores bryllupskage?”

Jeg sank lige en ekstra gang, da jeg for et par måneder siden fik spørgsmålet. “Vi har også tænkt os at spørge Maria-Louise”, fortsatte hun, hvilket hjalp mig lidt. Min nye medsammensvorne havde åbenbart tænkt det samme som mig: det har jeg ikke kvalifikationerne til.
Vi gik tilbage til de optimistiske spørgere og fortalte, at vi godt ville give det et forsøg, men at ingen af os havde lavet rigtige fest-kager før – var de virkelig sikre på, at de ville lægge det ansvar i vores hænder?
De var ikke et øjeblik i tvivl. “Vi har fuld tillid til jer!” sagde hun, og den kommende gom tilkendegav sin enighed med et stort smil og en kommentar om, at vi da er vældig gode til at bage kage begge to.

Ingen af os føler, vi er den tillid værdig, vi har fået vist, og jeg har mine små tvivl om udfaldet, men så mødes jeg pludselig af et kommende ægtepar, der udtrykker deres glæde, taknemlighed og tillid til vores projekt. Og det inkluderer oveni købet to spiselige blå fugle fra filmen “Rio”, der skal laves og sidde på toppen. Jeg siger det bare.

Hele oplevelsen ledte mig til at tænke på Gud og den tillid, han har til os. Hvordan han gang på gang lægger mennesker i vores hænder. Han betror os hinanden, og den tillid han viser mig ved, at nogle mennesker står mig specielt nær og ser op til mig, den føler jeg mig slet ikke værdig til.

Som med bryllupskagen så synes jeg ikke, jeg besidder de kvalifikationer, det kræver – jeg står med min tvivl om, hvorvidt jeg kan elske de mennesker, jeg har fået af Gud, godt nok, og om vi sammen kan blive mere som Jesus, eller om jeg i stedet står i vejen for det, jeg ønsker allermest for andre og mig selv.

Og der står Gud så og siger: “Jeg har fuld tillid til dig!” Som det afgørende aspekt gør han mere end at købe ingredienserne til kagen, vise mig tillid og smile opmuntrende – han hjælper og vejleder mig gennem opgaven!