Skrot din kultur

“Hvorfor er du altid sent på den?” Åh nej. Klokken er altså kun 8:00. Skal jeg virkeligt allerede til at grave min pædagogiske, konfliktløsende side frem? Jeg kigger op fra min müsli. Spørgsmålet kom fra min tyske bibelskole-veninde, og var rettet mod vores kammerat fra New Zealand.

Han var tydeligvist lige rullet ud af sengen. Tyngdekraft-modstridende morgenhår, nattøj og halvåbne, søvnige øjne. Spørgsmålet kom uventet, og han står noget tid som et dådyr blændet af billygter. Endeligt falder hans kommentar; ”Hva?”
Jeg sukker og barrikaderer mig bag cornflakespakken.
”Jamen, vi har jo undervisning om 5 minutter?” siger min tyske veninde så. New Zealænderen ser hende lige i øjnene, 5 intense, stille sekunder. Til sidst trækker han på skuldrene, og siger med et smil: ”Så er jeg da heller ikke sent på den.”

Kollektivet her er fyldt med forskellige temperamenter, kulturer og baggrunde, og især punktlighed har været et emne, der har skabt mange konflikter. Tyskerne her i huset er elskelige, og meget punktlige. Her clasher det så med vores kære New Zealænder, der er vokset op med, at tid og punktlighed ikke betyder ret meget. Igen og igen taler de to kulturer fra hver sin ende af skalaen, ofte uforstående overfor andre måder at tænke på.

Selv har jeg har haft udfordringer med både den nådesløse tyske punktlighed og den ekstremt afslappede New Zealandske tidsopfattelse. ”Elsk din næste, elsk din næste” har været et fast mantra i mit hoved, siden jeg ankom.
Fælles for de to kulturer er, at de begge mener, at den modsatte part burde tage ved lære af dem.
Og de kan bestemt lære noget af hinanden. Men der er også en anden mulighed.
Paulus siger i Romerne 12:2: ”I skal ikke tilpasse jer efter alt det, som verden omkring jer gør. Tværtimod skal i lade Gud forvandle jeres indre, så i kan vide, hvad der er Guds vilje: Det gode, det velbehagelige og det, som er harmonisk og fuldkomment”. Smack!
Hvor meget nemmere ville det ikke være, hvis vi alle skrottede vores medfødte kultur, inklusiv tidsopfattelse, og stræbte efter at identificere os med Guds harmoniske, velbehagelige kultur?
Ville det ikke være befriende at være mere kristen, end man er dansker?
Måske skal vi starte med at implementere Guds attitude til tid. Gud kommer nemlig sjældent for tidligt, men aldrig for sent.