Unge besætter kirke

I Evangeliekirken tager man sig ikke kun en lille lur – her sover man igennem! I hvert fald hvis man er en af kirkens teenagere.

En gruppe unge i Evangeliekirken på Frederiksberg flyttede ind i deres kirke for at bo sammen i en uge i marts.

De unge indtog kirken med hovedpuder, tandbørster og musikinstrumenter. Efter endt arbejds- og skoledag spiste de sammen i kirken, snakkede, spillede musik, holdt andagt, bad for hinanden, velsignede hinanden, hyggede og festede.
Der blev redt op til pigerne på madrasser i børnekirken. Fyrene skulle egentlig have sovet i et loftslokale, men da det viste sig at være for koldt, endte de med at sove foran talerstolen i kirkerummet!
Kirken har ikke et bad, så de unge fandt på at snige sig hen på det nærliggende Musikkonservatorium, hvor de fandt en gammel bruser, der ikke havde været brugt længe.

Voksenlatter og vafler

Ideen til en uges kollektiv i kirken opstod til en ungdomssamling om torsdagen. Og vejen fra tanke til handling var ikke lang.
Beslutningen blev taget om lørdagen, og ti minutter inden søndagsgudstjenesten blev præsten, Joel Raburn, spurgt om lov.
Initiativtageren, Solveig Kaae, præsenterede umiddelbart derefter planen for meningheden, som reagerede med latter og velvilje – ikke mindst da de unge inviterede alle på vafler den følgende onsdag.
Allerede samme eftermiddag blev soveposerne og skiftetøjet hentet.

Tættere fællesskab

Ideen var drevet af et ønske om et tættere fællesskab med hinanden – og med Gud. Der var ingen dagsorden, program eller avanceret underholdning; det var ren spontanitet, samvær og hygge.
Efter en uges ophold føltes alle kroge af den gamle kirkebygning mere hjemlige og kendte. Kirken blev et hjem, og medlemmerne blev familie.
En af deltagerne, Rathika, glæder sig over, hvor godt deltagerne har lært hinanden at kende, og hvor godt de har haft det sammen:
– Jeg havde slet ikke regnet med, hvor meget en uges fællesskab ville betyde for kreativiteten – nu har vi mange flere planer!

Unge og gamle mødes

På tværs af generationerne blev fællesskabet også styrket. Onsdag inviterede de unge på hjemmelavede vafler. Et midaldrende par, som mødte op, kvitterede straks med en begejstret invitation til de unge, om at komme hjem og holde ungdomssamling hos dem. De havde fået stor lyst til at lære de unge bedre at kende, og glædede sig over de unges smittende iver og initiativ.
Det er ikke første gang, de ældre i kirken har inviteret de unge hjem. For det sker jævnligt, at de unge som gruppe har fællesskab med de ældre og nyder godt af et måltid mormor-mad, tryghed, varme og livslange vidnesbyrd om Guds trofasthed.
Og da ”besættelsen” var slut, havde det været en succes, som var tæt på kirkens ånd:
– Det er vigtigt for os, at vi mødes på tværs af generationerne, tager ansvar for hinanden, tager hinanden alvorligt og møder hinanden med åbenhed, respekt og kærlighed, siger Joel Raburn, som er præst i Evangeliekirken.