Bøn om kraft er det, der skal til

Kære ”Jens”.
I evangelierne kaldes de, der følges med Jesus for hans disciple, og vi hører i Lukas-evangeliet kap. 14, versene 25-35, hvordan Jesus gang på gang bruger udtrykket: – ”at være min discipel”. Han taler også om, hvad der kræves for at være hans discipel.
Vi bruger i dag ikke så meget udtrykket ”discipel” om at være en kristen. Vi taler mere om ”de kristne” eller om ”de troende”.
Ordet ”kristen” bruges i dag meget udflydende. Man anser vel nok alle for at være kristne, hvis de er døbte og tilhører en eller anden kirkelig retning.
Men i ordet ”troende” går vi dybere ind. Her tænker vi mere i retning af, at forholdet til Gud er noget personligt og noget bevidst. Men heller ikke ordet ”troende” udtrykker det, der ligger i ordet ”discipel”.
Ordet ”discipel” udtrykker et personligt hengivelses-forhold og lydigheds-forhold overfor Jesus Kristus selv. Det siger jeg mere om om lidt.
Ved ordet ”troende” tænker man på, at man har en troens overbevisning, som man øser trøst og styrke fra. Og det er ikke nogen ringe ting. Trøst og styrke formår kristendommen at give til mange.
Men når Jesus taler om at være hans discipel, ligger der i det noget mere end at have en troens overbevisning.
Med udtrykket ”discipel” menes der, at man er i et ganske bestemt personligt forhold til Jesus selv, sådan at man følger ham og efterfølger hans forbillede i tro og lydighed.
Discipel handler om at høre ham til og at være under hans personlige ledelse og i hans tjeneste.
Det betyder, at man gør Jesu gerninger her på jorden. Det læser vi om i Johannes-evangeliet kap. 14, vers 12, hvor der står:
”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, gøre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen; –”
Hvordan kan man så blive en discipel i dag?
Det fortæller Jesus os faktisk også. Det læser vi i Jesu ord til de første disciple, hvor han profeterer om Helligåndens komme i Lukas-evangeliet kap. 24, vers 49.
Her står: ”Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.”
Så kan vi spørge:
– Jamen hvordan kan jeg blive udrustet med Helligåndens kraft, altså kraften fra det høje, så jeg kan blive en Jesu discipel?
Som svar på det spørgsmål vil jeg fremhæve et enkelt skriftsted, nemlig Lukas-evangeliet kap. 11, vers 13:
”Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!”
Her læser vi, at vi skal bede. Her læser vi, at bøn om Helligånden, og især bønnen om Helligåndens kraft er det, der skal til.
Men så kan man sige: ”Jamen, har jeg ikke Helligånden, når jeg er frelst og tror på Jesus som min frelser?
Jo, det er ganske sandt, for Bibelen fortæller os, at ingen kan bekende Jesus som frelser uden ved Helligånden.
Men der er alligevel en speciel bøn, som vi ofte glemmer at bede, og det er bønnen om at blive udrustet med Helligåndens kraft til at leve discipel-livet.
Jeg tror, at vi som kristne i Danmark og også i menighederne i disse tider skal bede med udholdenhed om at måtte blive iklædt ”kraften fra det høje”.
Det er nok det, vores land trænger allermest til: at opleve og at få hjælp fra ”kraften fra det høje”, som er Guds Hellig-ånd.
Jeg håber, mit svar kan være en hjælp til dig og din hustru til at forstå, hvordan det kan gå til også i dag at blive en Jesu discipel.
Orla Lindskov

Brev:

Er vi personligt på rette vej?

Kære Orla Lindskov
Jeg skriver dette brev til dig, fordi min hustru er syg og har brug for guddommelig hjælp.
Af lægerne, altså på det menneskelige plan, er der ikke mere, der kan gøres. Men jeg vil gerne bede om din forbøn for min hustrus helbredelse og eventuelt bede om en salvedug, hvis det ikke er for meget at bede om.
Men ud over det er der noget, jeg gerne vil spørge dig om. Min hustru og jeg tilhører Indre Mission, altså Folkekirken. Vi har været kristne lige fra barnsben. Og jo ældre vi er blevet, er det blevet mere og mere påtrængende for os at vide, om vi personligt med vores liv er på den rette vej.
Jeg stiller ofte mig selv disse spørgsmål: – Er jeg en Jesu discipel? – Vil jeg virkelig være det med de omkostninger, det måtte få? – Er der noget, der holder mig tilbage? – Hvilke skridt må jeg tage for at blive discipel i sandhed?
Vi har fulgt dig i mange år. Vi har været på flere af dine møder i Vestjylland. Det var før, min hustru blev syg. Nu kommer vi ikke så meget ud mere. Men vi har fulgt dig og din tjeneste igennem Udfordringen i snart mange år, og vi synes begge, at det er fantastisk, hvad Gud gør i dag her i vores land. Det bekræfter for os noget meget vigtigt og værdifuldt, nemlig at Jesus lever.
Vi ved, at du tidligere var skolelærer. Men det forlod du for at blive en Jesu discipel og være på rejse for ham. Jeg ved, at vi må tilbage til den kristendom, hvor det betyder alt for os at være en Jesu discipel – at leve midt i verden i ubetinget hengivelse til Jesus Kristus: – at søge det, som han vil, og at tjene ham og hans sag blandt mennesker.
Jeg vil gerne spørge dig om, hvordan det kan gå til at blive en Jesu discipel i dagens Danmark?
Venlig og broderlig hilsen ”Jens”

Min oplevelse:

Kære Orla
Guds fred. Hjertelig tak for forbøn i Hadsund og for salvedugen, som du efterfølgende sendte.
Jeg takker Gud for, at min ryg nu er helt smertefri.
Gud velsigne dig og din forbønstjeneste.
Kærlig hilsen I.

Min oplevelse:

Kære Orla
– Tak for den tilsendte salvedug til mit barnebarn. Den blev lagt under lagenet i hans seng. Jeg kan nu med glæde meddele dig, at han er helt helbredt for allergi.
Kærlig hilsen A.