Glem ikke kærligheden

Af Lisbeth Thomsen Redaktionssekretær
Af Lisbeth Thomsen
Redaktionssekretær

En aften i sidste uge handlede Aftenshowet på DR1 om det at blive bange for mulige trusler, der igen og igen sættes fokus på i nyhederne. Der var særlig fokus på, hvordan børn blev berørt, men tv-vært Maria Yde var ikke bleg for at fortælle, at hun stadig kunne blive bange for de mulige ulykker, der florerede i æteren.

Samme evne besidder jeg. Ebola frygter jeg ikke rigtigt. Mit spøgelse hedder derimod islamisering af Europa og Danmark. Og så var det, at jeg for nogen tid tilbage opdagede, at denne frygt langsomt, men sikkert var ved at give mig et hårdt hjerte over for de fremmede – især dem med tørklæde. Hvis jeg mødte dem i gadebilledet, var hverken mit blik eller mine tanker spor venligsindede.
Man kan skjule sine uvenlige tanker bag ønsker om, at Danmark skal bevare sin kristne kultur og værdier. Men Paulus giver et lidt andet perspektiv:
”Om jeg havde profetiens gave, havde åbenbaring om alle mysterier og havde al kundskab, om jeg havde den tro, der flytter bjerge, men ikke havde kærlighed, da var jeg intet.
Om jeg gav alle mine ejendele væk, om jeg ofrede mit liv for at få ære, men ikke havde kærlighed, da ville det intet gavne mig.” 1. Kor. 13:2-3
Så da jeg opdagede sandheden om mit hårde hjerte, var der kun en ting at gøre: ned på knæ og bede Gud om kærlighed. Det tog lidt tid og mange bønner. Så begyndte jeg pludselig at smile til alle de fremmede, jeg mødte, og jeg mærkede en forandring indeni. Frygten var på retur, og jeg så på de fremmede med nye, venlige øjne. Et par vidoer fra Youtube om muslimer, som var blevet kristne, var også et redskab til at hjælpe mig til at se muslimerne fra Guds side: Som fortabte sønner og døtre – mange med et oprigtigt ønske om at tjene den ene sande Gud. Og der var en vigtig detalje i alle disse vidnesbyrd: I processen med at blive kristen spillede kærligheden, de mødte fra andre kristne, en vigtig rolle.
Muligvis er frygten, der rammer os, ikke urealistisk, men det er vigtigt at bevare fokus på Ham, som har alt i sin hånd.
”Jeg har fra begyndelsen af sagt jer, hvordan det vil gå. Jeg har for længst fortalt jer, hvad der vil ske. Det vil gå, som jeg har planlagt, for jeg gør, hvad jeg har besluttet”. Esajas 46:10.

Så mangler du kærlighed til dine fjender, uvenner, ateister, humanister, russere eller andre befolkningsgrupper, så lyder dagens opfordring: Bed din himmelske Far give dig det, du mangler.