Sku’ ha’ lært hebræisk…
Efter at jeg engang på Malta var ude for et bil-sammenstød i en venstreorienteret rundkørsel, har jeg haft en vis frygt for at køre i lejebiler.
Men i sidste uge tog Birthe og jeg til Israel for at fejre min fødselsdag med en uge på egen hånd. Min kone er meget sporty og går gerne flere hundrede kilometer på pilgrimsvandringer. Men jeg er – platfodet. Og det må være grund nok til at søge Gud på en lettere måde.
Han har jo selv skabt mig sådan… Så kunne vi cykle, ja, men jeg er ikke meget for at cykle fra Tel Aviv op til Jerusalem (det er meget stejlt!) eller op og ned ad bjergene til Genesaret sø, så lejede vi en bil. Bare en lille Micra som derhjemme. Men vi blev opgraderet (velsignet?) til en dejlig Corolla med automatgear. Hernede kører de også i den rigtige side. Og jeg kørte meget forsigtigt.
Vi kørte nordpå til Cæsarea, en gammel korsridderby ud til havet. Her stod skumsprøjtene ti meter op i luften. Herligt. Men mens bilen holdt på p-pladsen i Cæsarea kørte en anden bil ind i vores – og stak bare af. Så de næste dage tænkte jeg jo på, om jeg nu fik tegnet den ekstra forsikring, som skulle dække ALT. På Malta kom jeg nemlig af med 5.000 ekstra, fordi bilforsikringen alligevel ikke var så altomfattende, som de sagde.
Der var snestorm inde i landet, og flere veje var lukket, mens lynene blitzede henover Middelhavet. Og Min GPS virkede ikke i Israel, og vi kunne ikke leje en GPS hos Budget, så det blev sent og mørkt, inden vi i regnvejret famlede os frem via de hebræiske skilte til Genesarets søbred, hvor vi skulle bo på et hotel (der var vist ikke plads på herberget). Men der var vejarbejde og omkørsler, så jeg kunne bare ikke finde det sk… smukke hotel, og pludselig var der blå blink bagved, fordi jeg havde foretaget en u-vending, sagde politiet. (De skulle da bare vide, hvad jeg ellers havde gjort…) Men de var flinke og viste os vej til hotellet.
Ikke den bedste start på en ferie, hvor jeg da forresten havde fået feber aftnen før vi rejste. Så jeg kunne ikke holde varmen på hotellet eller på restauranter, hvor man lod døren stå åben for at lokke kunder ind, mens vi, der var gået i fælden, sad og frøs. Men det blev en god rejse, og der kommer nogle artikler i de kommende numre.
