Ret og rimelighed?

Jeg vil gerne hermed afslutte min føljeton, om overstående emne. Som de fleste læsere nok vil huske, så beskrev jeg i november, i en klumme om en rigtig træls situation, hvor jeg kørte med min bil og trailer på motorvejen mod Herning.

Jeg kørte ikke for stærkt, og havde ingen overlæs på, alligevel blev jeg stoppet af politiet. Da de ikke kunne finde andet på mig, var det galt, at jeg ikke havde et trailerkørekort, selv om kortet viste til 12 tons. Så måtte jeg lade traileren stå, og låne en mindre bil for at køre mit læs videre.
Senere fik jeg et bødeforlæg på kr. 2000.- fordi de mente, jeg havde kørt uden lovlig kørekort. Da jeg så ringede til politiet og protesterede over det der i mine øjne var en urimelighed, gav de mig ret i min påstand, alligevel fastholdt de bødekravet og henviste mig til at gå i retten, da det ikke ville koste mig noget. Sådan et tilbud kunne jeg ikke lade gå fra mig, hvilket jeg så har været i denne uge.
Nu var det så rigtig spændende, hvad der ville ske – jeg havde jo intet at tabe og alt at vinde. Derfor mødte jeg op og fremlagde min sag.
Set fra min side var det både urimeligt og ulogisk, og jeg bad derfor om at få det fremsatte bødeforlæg slettet. Dommeren ville vide, om jeg ville erkende min skyld i forhold til loven. Det var jeg så nødt til, men har nu vejet totalvægten ned på traileren, da jeg vil være en lovlydig borger, så nu må jeg godt køre med den.
Herefter blev jeg totalt frifundet, vandt sagen og slap for bøden. Hvilken jeg mente var både ret og rimeligt i samfundet. Da jeg havde handlet i god tro. Tak sagde jeg… for benådningen.

Da jeg kørte hjemad, sad jeg og tænkte på, hvad Jesus gør for os. Når vi kommer frem for Gud med vores synderegister, og står skyldige for ham, så er det ikke bare et lille bødeforlæg, men vi er skyldige i alt.
Da har vi virkelig brug for en nådig dommer, som Jesus Kristus.
Det blev en prædiken for mig – tak og lov.