Slip – og få mere
Hvad får tusind kristne danskere til at deltage i en 4 dages konference i København med bl.a. missionæren Mama Heidi?
Åndelig sult.
For mange kristne er det ikke længere nok at gå i kirke engang imellem, høre på præstens kloge ord, måske være med i en studiekreds. Men ellers leve som alle andre.
Mange kristne føler, at de har brug for mere åndelig kraft for at overleve som kristne.
Kraft til at møde truslen fra muslimerne og ateisterne.
Kraft til at møde de søgende og alternative venner med mere end ord. Med krafts bevis. Med realiteter.
Men også bare kraft til selv at overleve som troende i det moderne gudløse samfund – med alle dets falske sandheder og dets endeløse distraktion af underholdning.
Kirken, som vi kender den, kan ikke hamle op med det verdslige samfunds pres og underholdning. Vi véd måske godt, at det er tomt, men i praksis får det ofte vores opmærksomhed, og det underminerer vores tro og værdier.
Derfor er der brug for, at vi kristne kommer tilbage til det originale kristenliv, som prægede den første kirke, og som har præget alle vækkelser.
Det er en kristendom, som har Jesus i fokus. Det er en personlig erfarings-tro. Det er ikke blot at godtage nogle teologiske meninger eller leve et nogenlunde ordentligt liv. Nej, den oprindelige kristendom handlede om at overgive sit liv og følge efter Jesus, selv om det kostede alt.
Til gengæld var det en kristendom, som havde en enorm smittende kraft i sig, fordi Gud så frit kunne virke igennem dem, hvis hjerte var helt med ham.
Dr. Heidi Baker og de andre talere har hver deres stil. Man kan sagtens blive stødt over formen. Det bliver jeg også selv ind i mellem. Men i virkeligheden er formen ret ligegyldig i sammenligning med det langt større at møde Gud.
Man kan også sagtens blive frustreret over ikke selv at føle noget, når andre får den store rystetur. Men salige er de, som tror, selv om de ikke ser, siger Jesus. Og salig er den, der ikke bliver forarget på ham, når han åbenbart gør forskel.
Mange troende ønsker da også den fornyelse og kraft, de ser. Men de er ikke villige til at slippe det, de har. De vil bevare deres religiøse former og holdninger. Og så går de let glip af det langt bedre, som Gud kunne give dem.
Jeg taler desværre af erfaring. Jeg har spildt mange år af mit liv på at holde fast i dét, der allerede var dødt. Det er bedre at give sig Gud i vold og gå dér, hvor han leder os hen.