Stikkontakten har mistet sin kraft

”Piger, vi har brug for hjælp,” hører jeg en mand råbe bag mig. Jeg vender mig om i den snoede villavej i udkanten af Jerusalem. Bag mig står en jødisk mand med stort skæg, hat og en hvid kappe over sig. Han vifter så heftigt med armene, at han næsten er ved at tabe hatten. Hans store øjne afslører, at situationen er kritisk.

Manden viser os hen til den lokale synagoge. Udenfor står kvinder og børn. Der er larm. Flere af dem får øje på os og peger i retning af indgangen til synagogen. Vi bliver vist ned i synagogens mørke kælder, hvor en anden mand tager imod os. ”Sig til din veninde, at hun skal trykke der,” siger manden til mig og peger på væggen. Jeg giver ordren videre, min veninde trykker, og lyset tænder i det ellers mørke rum. Hun har trykket på stikkontakten.
Sådan oplevede jeg det, da jeg for kort tid siden var i Jerusalem. Situationen viste sig i mine øjne ikke at være så kritisk, som jeg først havde antaget.
Årsagen var, at det var sabbat, jødernes helligdag. Det betyder, at alt arbejde skal gøres forud for dagen. Jøderne må ikke røre en finger, når sabbatten er begyndt. End ikke tænde for lyset i synagogen, fordi de glemte at gøre det dagen før. Det kan virke tosset. – Er der ikke mere arbejde i at hive to turister ind fra gaden end i at tænde på kontakten?
Men måske er det ikke så tosset. For uden Jesus er vi bundet til de samme regler som den jødiske mand. Hvis ikke Jesus kom til verden for at opfylde løfterne og profetierne fra Det Gamle Testamente, ville vi også stå til regnskab for at trykke på kontakten.
Så tænk, hvis nogen fortalte jøden i Jerusalem om den anden jøde: Jesus. Tænk, hvis han oplevede ved tro på Jesus, at reglerne forsvandt. Tænk, hvilken frihed, han ville opleve.
Vi kan hvile. Det er ikke længere krav udefra, der afgør vores frelse. I stedet er det en længsel indeni os efter at gøre Guds vilje, der gør, at vi stadig forsøger at følge Guds bud. Så godt vi kan. Det er frihed. Stikkontakten har mistet sin kraft!