”A Grander Vision”

Deltagerne på sidste års GLS-lederkonference i København, inspireret af Bill Hybels i megakirken Willow Creek.
Deltagerne på sidste års GLS-lederkonference i København, inspireret af Bill Hybels i megakirken Willow Creek.

Verdens største lederevent kommer til Aarhus og København i de to næste weekender.

Verdens største lederkonference Global Leadership Summit (GLS) samler 260.000 ledere i 120 lande over hele jorden til det årlige ledelsesboost.

Her suger alle typer ledere til sig af en bred undervisning og erfaringsdeling fra ledercelebrities fra hele verden.
I Danmark inviterer Willow Creek til to konferencer med en uges mellemrum i København den 23.-24. oktober og i Århus den 30.-31. oktober.

Forventer 800

Det er som jul og sommerferie for ledere: Kalenderen er ryddet, og nedtælling er i gang til de to danske konferencer sidst i oktober. Her samles omkring 800 ledere fra meget forskellige sektorer til verdensklasses inspiration og for at få ”A Grander Vision” for deres liv. GLS er vokset til at være verdens største årlige globale lederkonference med deltagelse af ledere fra erhvervslivet, NGO/ non profit sektor, den offentlige sektor og den politiske sektor.

Nå dine mål

”Vi hører ofte om ledere, der arbejder enormt hårdt og har alt for meget ansvar. Vores udfordring til alle i den situation er at blive helt klar over, hvilken type leder, du gerne vil være, og så få strømlinet dine aktiviteter til et system, så de når frem til det mål”, fortæller GLS’ ankermand Bill Hybels. Global Leadership Summit er særlig kendt for at arbejde med lederskab frem for management. Fokus er på selvledelse, en leders værdier, integritet og troværdighed, lederens evne til at skabe tillid, motivation og til at sætte mål og milepæle for at fuldføre sin mission.
”For mit team er GLS et af de mest strategiske steder, vi kan være med, når vi skal udvikle vores lederskab”, fortsætter Hybels. ”Uanset hvor og hvor meget du leder, vil GLS hjælpe dig med at nå din større vision.”

Investering

”GLS er den bedste investering, en leder kan give sig selv – og dermed dem, man leder. Også i år er der et utroligt udfordrende program i sessionerne. De to konferencedage er spækket med visioner, inspiration, og praktiske værktøjer, som lederen kan bruge mandag morgen”, fortæller Søren Würtz. Ud over at være direktør i Way2lead, arbejder han frivilligt som daglig leder for Willow Creek Danmark.

Søren Würtz er daglig leder for Willow Creek Danmark.
Søren Würtz er daglig leder for Willow Creek Danmark.
Få fat i den store vision

”Gennem mere end to årtier har GLS forbedret lederes liv. 83 % af deltagerne kommer tilbage år efter år, fordi de oplever konferencen forstærker deres teamwork, arbejdsglæde og produktivitet. Uanset hvilken type leder, man vil være, er der ikke noget bedre end at være sammen med oplyste kvinder og mænd og lære, hvordan man får fat i den store vision”, fortæller Bill Hybels.
Han startede og står stadigt i spidsen for USA’s 3. største kirke – den bevidst moderne megakirke Willow Creek Church i Chicago, hvor 25.000 mennesker går til gudstjeneste hver uge.
I år har han 40-års jubilæum og samler stadig erfaring til at stå i spidsen. Derfor oprettede han i 2001 Willow Creek Association som et ressourcekammer.

En global succes

Global Leadership Summit har verdensomspændende medvind også i 3. verdens lande, fordi undervisningssessionerne optages på hovedkonferencen i Chicago hvert år i august.
Herefter transmitteres konferencen via storskærm med HD billede- og lydkvalitet til resten af verden. På den måde kan selv de små lande som Danmark og de underudviklede lande høre de dygtigste ledelsesguruer i verden som fx Jim Collins, Jack Welch og Gary Hammel.
Desuden har politikere fra et bredt politisk spekter givet deres bud på god ledelse, bl.a. Condoleezza Rice, Colin Powell, Tony Blair og Jimmy Carter. Flere af disse navne er pensum på MBA uddannelserne.
”Global Leadership Summit har udviklet sig fra at være en mindre lokal kirkelederkonference til nu at give succes for alle typer ledere over hele verden. Alle ledere har jo de samme behov for at skabe retning, visioner, tillid og intigritet,” slutter Søren Würtz fra Willow Creek Dannmark.
Man kan få mere information og tilmelde sig på gls2015.dk.


Artiklen fortsætter efter annoncen: