Sammen i kampen

Når det kommer til Metal Core-genren, åbner vi døren op til fans, der som regel ikke går på kompromis med lyd, tekster, og at det er ‘metal’ nok.

Der er tale om et brutalt album med vokal Michael Buckley, som er i godt samspil mellem det melodiøse og det voldsomme growl – Shane Caroll – netop det, der kendetegner genren…også det, der så smukt understøtter tro og tvivl på denne plade.

Dette album byder op til en god gang headbanging. Men også eftertænksomhed. “Overrun by grace. Further from hate” synger/brøler de på track 3. Skal det ikke også brøles? Selve genren kommer til sin ret her, og det gør historien også om mennesker, der lever deres liv på jorden og har brug for nåde og kærlighed, men også for at få lov til at stille spørgsmål.
Der er trøst at hente i sangen “Divide”: ”Reinforced by my own self-destruction. Pick yourself up off the floor.” Det er trøst, men også en opfordring… en: ‘kom nu….der er mere end selvskade og smerte….
Tracket “Mountainside” er smukt og viser en anden side af Metanoias evner – demonstrerer, hvordan de kan mixe genrer sammen. Det er ikke et revolutionerende album, men det er solidt. Metalcore er ikke unormalt i disse tider – der skal meget til, at man skiller sig ud. Men er man til Norma Jean, Underoath og de andre, bliver man ikke skuffet – det er bare ikke samme niveau.
Nummeret “Stitched the same” viser, at dette album handler om, at vi alle har problemer, og at det ikke adskiller os – vi er alle mennesker, “Cos we’re all woven together & tonight we’re stitched the same.” Selvom vi alle kæmper og har fejl, er vi sammen om det.
Marianne Glitfeldt