Jøder har også brug for Jesus

Den katolske kirke har markeret 50-året for udgivelsen af Nostra Aetate (I vor tid - om kirkens forhold til andre religioner) med udgivelsen af endnu et skrift, der afviser jødemission.
Den katolske kirke har markeret 50-året for udgivelsen af Nostra Aetate (I vor tid – om kirkens forhold til andre religioner) med udgivelsen af endnu et skrift, der afviser jødemission.

Vatikanet afviser jødemission i et nyt dokument. Men alle har brug for Jesus som forsoner, lyder svaret fra Lausanne-bevægelsens komite for jødemission.

Vatikanet afviser, at jøder kun bliver frelst ved at tro på Jesus. Men det er uforeneligt med Det nye Testamente, mener Lausannebevægelsen.

Vatikanets udmelding kom den 10. december i dokumentet “The Gifts and Calling of God Are Irrevocable” (en henvisning til Rom. 11:29: ”sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke”). Dokumentet er udkommet i anledning af 50-året for udgivelsen af det 2. Vatikanerkoncils Nostra Aetate-skrivelse om den katolske kirkes forhold til andre religioner.

Hvorfor nej til jødemission?

Kan kristne tillade sig at missionere overfor jøder efter holocaust? spørger man. Og både blandt jøder og kristne vil mange svare nej, som det også fremgår af Vatikanets nye dokument. På Tyske Kirkedage har man flere gange afvist grupper, der arbejder med mission blandt jøder.
Ifølge dokumentet selv er der mere tale om en ”refleksion” end en egentlig dogmatisk udredning fra den katolske kirke. Men holdningen til mission er tydelig, og det fremgår af reaktionen fra evangeliske kristne bl.a. i Lausanne-bevægelsen.

Ukærlig diskrimination at undlade jødemission

– Dokumentet indeholder ikke noget væsentlig nyt, som vi ikke allerede har set i de seneste år i jødisk-katolske dialoger, siger Jim Melnick, der er international koordinator for Lausanne Consultation on Jewish Evangelism (LCJE).
Selv om Guds indgik en pagt med Abraham, har hans efterkommere alligevel brug for Jesus som deres Messias. Alt andet ville være antisemitisme og i modstrid med Det nye Testamente, hvor evangeliet er ”for jøde først”, hedder det i Manila-manifestet fra 1989.
Samme år fastslog the Willowbank Declaration on the Christian Gospel and the Jewish People, at det er ”ukristeligt, ukærligt og diskriminerende” at undlade at forkynde evangeliet for nogen del af menneskeheden. Det ville være en form for anti-semitisme, hedder det (IV.23).
Så sent som i 2010 hed det i Lausannes Cape Town Commitment: ”Vi erklærer, at selv om det jødiske folk ikke var fremmede overfor pagterne og Guds løfter…har de alligevel brug for forsoningen med Gud gennem Messias Jesus.” (II. B)
Også konsulent Mogens Mogensen og Den danske Israelsmission beklager udmeldingen fra Vatikanet.
– Som kirke og som kristne ikke at ville dele sin kristne tro med jøderne ville være respektløst, men naturligvis må vi gøre vort yderste for at dele vor tro med jøderne – og med alle andre – på en respektfuld måde, siger Mogens Mogensen.

Det er respektløst ikke at ville dele den kristne tro med jødernen, mener konsulent Mogens Mogensen.
Det er respektløst ikke at ville dele den kristne tro med jødernen, mener konsulent Mogens Mogensen.
Vatikanet tager fejl

– Vi hylder Vatikanets bestræbelser på at bekæmpe antisemitisme og vise det jødiske folk kærlighed og respekt. Men vi afviser kraftigt den måde, hvorpå dokumentet har vendt Romerbrevet 11 på hovedet. Dermed kommer teksten nemlig til at sige præcis det modsatte af det, som apostlen Paulus havde tænkt angående det jødiske folks frelse.
Når Paulus skrev, at ”Gud ikke fortryder sine nådegaver og sit kald”, så mente han, at Gud stadig elsker jøderne. Men han mente ikke, at de kunne blive frelst uden tro på Yeshua (Jesus), fastslår Jim Melnick.

Jesus-troende jøder i LCJE

LCJE er et verdensomspændende netværk af evangeliske messianske jøder og ikke-jøder fra omkring 30 lande og seks kontinenter. Medlemmerne repræsenter mange forskellige kirkeretninger og missionsorganisationer.
Gruppen holdt sin 10. internationale konference i Jerusalem i august i år. Her udgav man den officielle erklæring, at det er af særlig vigtighed at bringe evangeliet til det jødiske folk. Det er kirkens altoverskyggende forpligtelse i lyset af Romerbrevet 1:16. Samtidig understreger erklæringen, at Jesus er jøde, og at han som Israels Messias er verdens frelser.
Lausanne-bevægelsen blev startet af Billy Graham og John Stott i 1974. Den danske Lausanne-komité blev i 2003 fusioneret med Evangelisk Alliance.