Superhelte støder sammen

Valget står mellem to action-spækkede superhelte film.

På den ene side den seneste X-Men film, hvor ’gudemutanten’ Apocalypse vil omstyrte Jorden i et endetidsragnarok. På den anden side en anden Marvel film, hvor Captain America og Iron Man står overfor hinanden som modstandere. Et svært valg, når nu man er til den slags tempofyldte og fantasifulde film.
Captain Amerika: Civil War er blevet lidt bedre modtaget end X-Men filmen, så det bliver den, jeg anmelder.
Helt kort fortalt er der tale om et underholdende sammenstød mellem Marvels superhelte med eksplosiv action og kække replikker i vekselvirkning. De tider, hvor én superhelt per film var nok, er for længst forbi, hvis nogle skulle være i tvivl. Nu står Superman overfor Batman i en tidligere film og Captain America overfor Iron Man i denne. Men det kan slet ikke gøre det, der skal flere helte på lærredet, sådan at de i store koreografisk anlagte scener kan kæmpe sammen og mod hinanden for at redde verden.
Kontrol med superkræfterne
Efter endnu en voldsom kamp mod en superskurk, hvor der desværre er civile tab, forlanger FN mere kontrol med Avengers. Vi er dermed smidt midt ind i det univers af heltefilm, hvor forkundskab næsten er en forudsætning for helt at kunne følge med. En central tematik, der er klassisk for superheltefilm, træder frem: den hårfine grænse mellem helten på den ene side og selvtægtsmanden, der står uden for loven, på den anden. Verdens ledere forlanger, at Avengers skal underskrive en lov, der giver verdenssamfundet retten til at bestemme, hvornår og hvordan denne gruppe skal sættes i kamp.
Iron Man, som lige er blevet personligt konfronteret med et civilt offer for heltenes indsats, bakker op om loven, mens Captain America er imod. De har begge stærke moralske argumenter for og imod og samler hver deres hold af helte, som støtter dem. Den mystiske Zemo (Daniel Brühl) arbejder på at udbygge splittelsen mellem heltene og få dem til at udslette hinanden.
Det berører samtidig et af filmens centrale temaer: skyld og ansvarlighed. Alle mennesker bærer på skyld, men ekstraordinære mennesker – som Marvels helte – kommer let til at skylde mere end de fleste, ikke fordi de er passive, men fordi de ikke altid rammer plet med deres mægtige kræfter. Med stor magt følger som bekendt stort ansvar. Men hvordan er man bedst ansvarlig, hvordan ved man, hvem der skal bekæmpes, og hvem der kræver beskyttelse? Det er filmens dilemmaer.
Filmisk stor-slået
Som forgængerne er det en gigantisk anlagt film. Persongalleriet består mest af superheltene selv. På trods af sin titel handler actiondramaet lige så meget om Iron Man (Robert Downey Jr.) og resten af Avengers-holdet. Sammen med Iron Man styrer Captain America (Chris Evans) mere eller mindre Avengers-holdet, men et nyt krav fra verdenssamfundet truer deres fællesskab.
Siden 2008 har Marvel opbygget deres univers med tretten film. Præcis som de tidligere film i Avengers-serien er den nye fejende flot. Det er action, bulder og brag, når det er bedst og mest ekstravagant. Modsat konkurrenterne fra DC Comics, som Batman tilhører, bygger Marvels film på tegneserieæstetik med vittige replikker. Er man enig i det valg, er filmen et stærkt medrivende og underholdende bekendtskab. Den er ikke dyb, men alligevel med et moralsk omdrejningspunkt til at holde balancen mellem hjerne
og knytnæver.
Robert Downey Jr. er stadig en fornøjelse som den evigt sarkastiske rigmand Tony Stark alias Iron Man, mens Chris Evans (Captain America) spiller godt i rollen som den nu ildesete helt/ selvtægtsmand.
Og dog er det, som om rollerne skifter helt til slut …

Josua Christensen

Captain America: Civil War • 146 min. • Premiere: 28. april