De unge, de gamle og Jesus

Nu fylder jeg snart 40. Ja, jeg runder det skarpe hjørne, og jeg må indrømme, at det engang imellem fylder en del. Men igen, så er alder jo bare et tal, og man kan være ung indeni som 70-årig og gammel som 40-årig. Men hvad med alder, når det kommer til at leve med Jesus?

I går fik jeg en af de oplevelser, jeg sent vil glemme.
Vi var ude at kigge på et nyt sted til vores arbejde her i Aalborg, da et ældre ægtepar, som stod i nabohuset og ordnede deres ellers perfekte have, pludselig kaldte på os. ”Hvem er I, og ønsker I at købe dette sted?”
Jeg gik da derhen for at fortælle, hvem vi var, og hvorfor vi måske var interesserede. Men jeg nåede ikke at sige noget, for da jeg kom derhen, råbte manden pludselig fra haven: ”Torben Søndergaard. Er det virkelig dig!” mens han slog armene ud og kom og gav mig et stort klem. De begyndte begge at fortælle, hvor meget de elsker Jesus, og at de begejstret fulgte med i, hvad jeg skrev her i Udfordringen.
Dér ude midt på vejen havde vi derefter en herlig snak om Jesus, og det var så skønt.
Da vi kørte derfra, ramte det mig, at jeg sjældent får den samme snak med min egen generation eller de unge, jeg møder derude. Det ældre ægtepar havde noget, der desværre er gået tabt. De blev frelst i en tid, hvor man faktisk brugte ordene ”frelst” og ”født på ny” – og ikke kun ”at komme til tro”. De blev frelst i en tid, hvor man ikke var bange for at tale højt om Helligånden og synd, der adskiller fra Gud. De blev frelst på en tid, hvor Jesus var nok, ja mere end nok. Man behøvede ikke at fyre op for musikken, så man ikke kan holde ud af være til møde pga larmen. Nej, Jesus og en simpel guitar eller et klaver var nok til at gøre folk begejstrede.
At snakke med dem minder mig om, hvor meget der er gået tabt i dagens kristendom, og at alder er uden betydning, når man er fyldt af Jesus. Hvad hjertet er fyldt med, løber munden over med. Så om man er 18 år, 40 år eller 70 år, som de nok var, så kan vi være ét og snakke, som om vi har kendt hinanden hele livet. Hvorfor? Jo, fordi det da ikke vil handle om stil, men om Jesus. Det vil handle om ham, som vi alle elsker og alle har til fælles. Ham, vi tjener i det at nå ud til en døende verden.
Så det var en forfriskende oplevelse at møde sådan nogle – undskyld mine ord – gamle Jesusfreaks.
Jeg vil til enhver tid hellere drikke kaffe med dem end dem på min egen alder, hvis det hele kun skal handle om hus, have, job og andre mere ligegyldige ting.