Brexit: Kirker opfordrer briterne til at vise omsorg for fremmede
Efter et mindre flertal har stemt for at forlade EU, advarer både den anglikanske og den katolske kirke i England og Wales nu briterne mod at blive fremmedfjendske.
– Vi bør fortsat være gæstfrie og omsorgsfulde og bygge broer i stedet for mure, understregede biskopperne i en officiel udtalelse efter folkeafstemningen.
Nogle politikere mener, at valgresultatet skyldes folks vrede over de mange flygtninge, som kommer til Vesten. Den britiske premierminister David Cameron, som kæmpede for at Storbritannien skulle blive i EU, har taget konsekvensen af udfaldet og bebudet sin afsked.
Nu opfordrer de britiske kirkeledere til særlig bøn for Cameron og andre politiske ledere i Storbritannien og Europa i forbindelse med de forestående forhandlinger om ”dramatiske ændringer”.
Bodil