Venstre sidebanner eksempel

Danske kristne støtter afviste asylansøgere

Den danske præst sognepræst Lindvig Osmundsen giver flygtningen Farid dåbsoplæring.
Den danske præst sognepræst Lindvig Osmundsen giver flygtningen Farid dåbsoplæring.

I Bording prøver kristne at give afviste asylansøgere gode øjeblikke, så de ikke går helt i stykker. 

Javidl bladrer i Bibelen og finder Lukasevangeliet kapitel 6, vers 17-26, mens Immanuel som den første gør sig klar til at oversætte til farsi.

Det er torsdag eftermiddag i Bording Missionshus, og Kurt Frost holder bibeltime på engelsk. Et kik rundt på flokken fortæller, at her er flere nationaliteter, men de fleste af de 18 afviste asylansøgere fra Udrejsecenter Kærshovedgård taler farsi.
Mange af dem sidder med deres bibel – men der er også bibler på fransk, dansk, kinesisk og khmer, som tales i Cambodia.
I dag er der en ny mand. Han er også kristen, men til forskel fra de andre har han fået asyl og bor nu i Ikast. I rummet ved siden af mødesalen sidder sognepræst Lindvig Osmundsen sammen med en ung mand, der får dåbsoplæring.

Budskabet gør fri

I versene fra Lukasevangeliet taler Jesus om, hvem der er salige. Fx de fattige, de sultne, de grædende og de forhadte. Og om, hvordan vi skal elske vores fjender og velsigne dem, der forbander os.
”Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I også gøre mod dem.”
”Ordet salig betyder, at man har fået lykke fra Gud. Alle har brug for den frelse, kun Jesus kan give. Vi må komme til ham for at få tilgivelse. Til forskel fra os, så glemmer Jesus vores synd, når vi beder om tilgivelse.” siger Kurt.
En af flygtningene supplerer, mens han holder sin Bibel op:
”Ved at læse i den her får vi ideerne til, hvordan vi skal leve og være over for hinanden. Når Gud fylder mit sind med sin kærlighed, kan jeg bedre finde ud af det.”
Hans sidemand kommer i tanke om forleden, da Gud hørte hans bøn, og han fik det mærkbart bedre. Det var stort.

s5_En snak mellem mennekserRegering er ikke Gud

Spørgsmålene begynder i lind strøm – om at tro, om ikke at være skyldig mere og om dansk lovgivning. Og kristendom. Hvad er hvad.
Lindvig siger, at han arbejder på at sprede de kristne værdier i samfundet, at man skal adlyde et demokratisk lands love, men at ikke alle danskere er enige i asylpolitikken – i hvert fald ikke som den udmøntes for de afviste asylansøgere – nemlig de mænd, der er omkring ham.
Han fortæller også om det, han hører fra danskere om flygtningenes opførsel og giver dem råd til, hvordan de kan agere. Undervejs hjælper deltagerne hinanden med oversættelsen, nogle er rigtig gode til engelsk.

Oase for flygtningene

Spørgsmålene vidner om en hverdag med store frustrationer og usikkerhed. Om lediggang og utryghed. Om at være stemplet som de utålelige. Om at overleve og håbe.
”Som kristne prøver vi at være til stede hos jer og hjælpe jer, det vi kan. Jeres situation er hjerteskærende, og de forhold I lever under nu, er uværdige for mennesker. Derfor er kirken også ansvarlig for at tale om det. At fortælle om jer, selv om det er noget op ad bakke med at lytte til os. Men jeg bliver ved at knokle, bede og håbe,” siger Lindvig tydeligt berørt.

Shahbazi, Esfandiar, Mansoor, Farhad, Homan, Yousef, Mehmood, Aloreza, Matta, Milad, Diiamn, Javid og flere til. Fra dem lyder det: ”Kristendommen er et frirum. Her har vi et fællesskab, og vi vokser i vores tro, fordi Kurt og Lindvig er med til at holde vores håb oppe og prøver at svare på vores spørgsmål. De lytter.”
Jo, der er brug for at bygge mennesker op igen, så de ikke går helt i stykker.