Rasmus vil hjælpe kristne på gymnasiet

Stud.teol. Rasmus Jonstrup Hansen udgiver en bog for nye gymnasielever.
Stud.teol. Rasmus Jonstrup Hansen udgiver en bog for nye gymnasielever.

Bogen ’Gymnasietro’ gav mig lyst til at blive 1.g’er igen, skriver en anmelder.

’Gymnasietro: Forbliv kristen og gør en forskel’ udkommer til oktober.

Rasmus Jonstrup Hansens bog har dog allerede fået begejstrede anmeldelser.

Generalsekretæren: ”Hvad vil det sige at være kristen og gå på gymnasiet? Rasmus deler nogle rigtig gode tanker og erfaringer i denne meget praktiske vejledning.
Han tager simpelthen dig, Jesus og gymnasiet alvorligt. Derfor er det en god bog. Jeg fik helt lyst til at blive 1.g’er igen”, skriver Christian Rasmussen.

Lovsangslederen: ”Jeg tror, Gymnasietro vil blive til glæde for mange. Rasmus formår at skrive sjovt, oprigtigt og relevant med både tanker og erfaringer, så elever inspireres og udfordres i det virkelige liv”, skriver Simon Pedersen, lovsangsleder, Skywalk.

Oasemedarbejderen: ”Hvor er det befriende, at man så tydeligt kan mærke de personlige oplevelser.
Men det vigtigste er, at man kan mærke Rasmus’ kærlighed til Jesus og andre mennesker hele vejen igennem bogen”, skriver Kristoffer Kruse, stud.theol, eventmedarbejder i Børne- og UngdomsOase.

YouTube vidoer

– Der kommer korte videoer på YouTube til hvert enkelt kapitel med oplæg til eftertænksomhed/samtale, fx i KFS-gruppen. Bogen kommer også på lydbog. Og til september spammer vi Facebook med en flot promovideo, lover Rasmus Jonstrup Hansen.