Venstre sidebanner eksempel

Enmands-teater om en heroisk soldat

Ole Sørensen spiller éne mand alle roller i ”Grænsevogteren”, som Teatret Møllen opfører.
Ole Sørensen spiller éne mand alle roller i ”Grænsevogteren”, som Teatret Møllen opfører.

Teatret Møllen i Haderslev har netop haft premiere på et helt nyt stykke: Grænsevogteren.

Det handler om oberst Svend Paludan-Müller, der en tidlig morgen den 26. maj 1944 ene mand tog kampen op imod mere end 40 Gestapo-soldater i Gråsten.
I kælderen sad hans hustru og datter. Dem og en tjenestepige lykkedes det den lokale sognepræst Hvidt at få fri ved at kravle ind gennem et vindue.

Ved samme lejlighed hører han obersten sige: ”Gud forlade mig mine synder”. Præsten spørger om soldaten ønsker, at han skal bede for ham. Ja, det gør han, hvorefter han knæler ned på gulvet foran præsten. Obersten er i en vigtig sjælesorg i den pressede situation, og bagefter lyser præsten velsignelsen over den idealistiske mand, før han om kort tid går ind i døden. ”Herren velsigne dig… og give dig fred.”

Tyskerne kaster brandbomber ind i huset, og til sidst standser beskydningen fra huset. Svend Paludan-Müller brugte kl. 8.30 den sidste af sine 200 patroner på sig selv. Senere identificerer præsten hans forkullede lig, mens butikkerne i byen lukkede, og flagene gik på halv.
Altsammen er det dramatiseret mesterligt af Brian Wind-Hansen og skuespiller Ole Sørensen. En gammel radio med nogle lydglimt fra krigen, Hans Erik Phillips musik fra Fiskerne og en militærfrakke er blandt de få remedier.

Til gengæld er publikum helt tæt på i det intime teater.
Hvad drev denne soldat i hans håbløse énmandskamp, som måtte ende med døden? Det prøver stykket at famle sig frem til.
Stærkt medvirkende var det formentlig, at den danske regering den 9. april 1940 havde overgivet landet til nazisterne næsten uden kamp. Det var ærekrænkende for især militærfolk, som var villige til at give deres liv om nødvendigt, men ikke fik lov af Stauning-Munch-regeringen.
Oberst Paludan-Müller kunne åbenbart ikke leve med sig selv uden at gå i kamp mod det nazistiske rædselsregime. Han var blevet udnævnt til leder af grænsegendarmeriet i 1937 og havde nok planer om at bruge korpset imod nazisterne. Han var mistænkt for at være involveret i dannelsen af illegale militærgrupper og for at skjule våben.

Netop den 26. maj anholdt tyskerne et antal højere polititjenestemænd og officerer i Sønderjylland, og Paludan-Müller var i forvejen forhadt af tyskerne. Han havde modsat sig, at grænsegendarmerne skulle medvirke i eftersøgningen af engelske flyvere, som var styrtet ned og undsluppet. Ved byjubilæet i Tønder havde han sagt, at det gode forhold mellem danske og tyske var ødelagt af besættelsen, som ikke ville blive glemt i 200 år.

Svend Paludan-Müller var ridder af Dannebrog og havde klare æresbegreber. Han var klar til at tage kampen op mod nazisterne, selv om det skulle koste ham livet. Og det gjorde det...
Svend Paludan-Müller var ridder af Dannebrog og havde klare æresbegreber. Han var klar til at tage kampen op mod nazisterne, selv om det skulle koste ham livet. Og det gjorde det…

Efter at Gestapo nogle måneder før havde likvideret den kendte digterpræst og teatermand Kaj Munk, var turen måske kommet til Paludan-Müller.

Konkret opstod kampen, fordi han nægtede Gestapo at komme ind kl. 5 om morgenen, da de hamrede på hans dør. De kan komme igen kl. 10, når kontoret åbner, svarede han. De sparkede derefter døren ind, og han skød en tysk soldat. Så var der krig.
Men forud havde han sagt til sine soldater, at uanset hvad han bragte sig ud i, så skulle de ikke forsvare ham, men adlyde regeringens ordre om ikke at gøre modstand. Så han var forberedt.

Svend Paludan-Müller var vokset op i et præstegårdshjem, og i begravelsestalen nævner præsten – også lidt modigt – at obersten døde som dansker og som kristen. Begravelsen var blevet forbudt i Sønderjylland og måtte foretages i Snesere ved Aalborg, hvor 2.500 deltog.
Efter premieren opføres forestillingen den 30.-31. august og igen 1., 20. og 21. september. Og det er nok et stykke, som tages frem med mellemrum.