Min søn forlod troen på gymnasiet

Til Orla Lindskov.
Jeg har efter en del overvejelser besluttet at skrive dette brev til dig.
Jeg har aldrig før prøvet at skrive til en Brevkasse. Men da jeg holder Udfordringen og her læser, hvordan folk skriver til dig for at få gode råd, plus forbøn og salveduge, så besluttede jeg at skrive til dig.

Jeg er en kvinde, og jeg nærmer mig de halvfjerds. Jeg blev alene, da min mand døde for et par år siden. Min mand og jeg har altid været troende kristne. Derfor smertede det os også, at vores eneste søn, vores eneste barn, forlod troen, mens han gik i gymnasiet. Han sagde, at det ikke mere var noget for ham.

Jeg og min mand har bedt meget om, at han må komme tilbage til troen.
Vi har altid haft et godt forhold til vores søn, og jeg har det stadigt. Men når jeg bringer emnet om troen, om Gud og om frelsen i Jesus Kristus på bane, så bliver han så underlig tavs, og det varer længe, inden han siger noget. Jeg ved simpelthen ikke, hvad der foregår inde i hans hoved.

Jeg vil så gerne tro på, at når min mand og jeg utallige gange har bedt om hans frelse, at det så kommer til at ske inden for længe. For, som jeg skriver, jeg er ikke helt ung længere, og jeg er nok også lidt utålmodig. Jeg ville så gerne se ham frelst, mens jeg er her på jorden.
Det bringer mig så også ind på det næste emne. Jeg er ikke rask mere. Jeg har af lægerne fået to diagnoser. Jeg har to forskellige sygdomme.
Sommetider tænker jeg, hvorfor det lige skulle ramme mig. Jeg har håbet på og selv bedt om, at Jesus ville helbrede mig. Men det er ikke sket.

Mon min mand og jeg har været dårlige forældre og har været dårlige til at opdrage vores søn i troen?
Vi har hele tiden tilhørt en noget gammeldags menighed med næsten ingen unge.

Jeg kan ikke lade være med i mine tanker at binde mine sygdomme sammen med min sorg over min søn. Eller kan mine sygdomme komme af, at jeg har været en dårlig mor, der ikke har forstået at bringe min eneste søn til Jesus?

Vil du godt bede for mig og sende mig en salvedug. Jeg tænker også på at komme til et af dine møder i Valby. De står jo bekendtgjort i annoncerne i Udfordringen.
Venlig hilsen
En mor, som er syg

Svar:

Jeg tror Gud har hørt alle bønnerne for jeres søn

Kære du, som er mor og syg
Straks efter at have læst dit brev kom jeg til at tænke på den lignelse, som vi finder i Lukas-evangeliet kap. 15, versene 8 -10. Det er beretningen om sølvmønten, som blev tabt, og som blev fundet igen:

Kvinden havde haft 10 sølvmønter i sin hånd. Men så faldt en af dem ud af hendes hånd, og væk var den. Nu havde hun kun ni. Hun tænder et lys og begynder at lede over det hele. Hun fejer huset. Hun søger i alle kroge, indtil hun finder sølvmønten, og så bliver der glæde.

Denne lignelse handler om Gud. Gud, som søger efter det menneske, som er blevet borte fra ham. Lyset, Gud tænder i sin søgen, er Jesus.
Læg mærke til, at der står, at han søger, indtil han finder. Det tror jeg også, Gud vil gøre for jeres søn, altså søge indtil han finder ham.
Endnu en stærk lignelse om vores søgende Gud finder vi i starten af samme kapitel, nemlig versene 3 -7. Her læser vi om det mistede får. Det er en lignelse, der fortæller om et menneske, der har været sammen med Gud. Men som af en eller anden grund er kommet væk fra ham.

Jesus fortalte således:
”Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?

Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.”

Jesus vil fortælle os, at Gud elsker os så meget, at han hele tiden søger efter den, der er blevet væk fra hans kærlighed.
Jeg vil trøste dig med at sige, at på grund af din og din mands forbøn tror jeg fuldt og fast på, at jeres søn skal arve frelsen. Det er der løfte om i Bibelen.

Til slut vil jeg gerne stærkt understrege, at jeg tror ikke på, du har været en dårlig mor. Og dine sygdomme skyldes ikke, at du ikke har formået at bringe din eneste søn til Jesus. Dine sygdomme skulle så være en slags straf. Sådan er det ikke.
Sygdom er nu engang her på jorden på grund af syndefaldet, altså på grund af Adams og Evas synd. Det ser næsten ud til, at alle kan blive ramt af sygdom. Selv små børn kan blive ramt.

At der så er mennesker, der på grund af usund levevis påfører sig selv sygdom, er en anden sag.
Men du skal være opmærksom på, at langvarig sorg ikke er godt for legemet; heller ikke for psyken.

Det er nemlig sådan med dårlige følelser, at de nedbryder vores helbred, og de svækker vores immunforsvar. Dette kan ske, når vi giver dårlige følelser bolig i os over længere perioder. Dårlige følelser kan fx være frygt, angst, bekymringer og vrede, men også sorg.

Jeg har sendt dig en salvedug, og jeg synes, det er en god ide, at du kommer til forbøn.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Oplevelser:

Hej Orla Lindskov!
Jeg fik en salvedug fra dig sidste sommer, for jeg var så bange for at sejle. Vi skulle sejle i 14 dage. Og det gik SÅÅÅ godt!
Det blev den bedste sommerferie, jeg har haft!
Tusind tak!
Med venlig hilsen H.

Kære Orla Lindskov
Jeg vil med stor glæde og taknemmelighed fortælle dig, at din forbøn og salvedug har hjulpet mig til fuld helbredelse.
Tak fordi du reagerede så hurtigt på min bøn om hjælp.
K.H. fra
En kvinde, som blev helbredt.