Martin Luthers aftryk

Næste år markeres 500 året for Martin Luthers opslag af sine 95 teser på slotskirken i den tyske by Wittenberg. Det blev startskuddet til dét, vi i dag kalder for ”reformationen”, som kom til at ændre både kirke og samfund. Men hvad betyder reformationen for danskernes dagligdag i dag?

Med Martin Luther blev det moderne menneske født, er det blevet sagt. Mennesket som et frit individ og alle lige i forholdet til Gud.
Reformationen var et opgør med Den katolske Kirke, men dens virkning smittede af på hele måden, vi lever vores dagligliv på – og ikke bare i kirkelivet.

Reformationen har dog været en lang proces, selv om vi tidsbestemmer den til Martin Luthers opslag på kirkedøren i Wittenberg 1517, for undervejs har tolkning, traditioner og institutioner gradvist taget form. Med forandringer op gennem 1600-tallets ortodoksi, 1700-tallets pietisme og rationalisme, 1800-tallets vækkelser og 1900-tallets tiltagende sekularisering. Andre og mere radikale, protestantiske reformationer, bl.a. inspireret af Calvin og Zwingli, kom også til, og der kom en katolsk reformation.
Så reformationen var ikke et ”program”, som fra den ene dag til den anden ændrede kirke og samfund, men snarere en proces.

Størst fingeraftryk har Martin Luthers tanker selvfølgelig sat på Folkekirken.
Men hér følger nogle af de områder, hvor reformationen har smittet af på måden, vi lever vores daglige liv på som moderne mennesker.

Skolen

Reformationen krævede en enorm pædagogisk indsats, som siden er smittet af på vores skoler og universiteter. Martin Luther mente, at den nødvendige dannelse af det kristne menneske var en fortsat proces. Det var derfor nødvendigt, at den enkelte hørte og tilegnede sig evangeliets indhold igen og igen. Præsternes forkyndelse skulle derfor støttes af en daglig katekismus-undervisning hjemme og i skolen.
Martin Luthers kernetanke om, at mennesket frelses ved tro alene – ikke ved gerninger – styrkede behovet for undervisning af alle i kristendommen. Luther skrev selv Den Store og Den Lille Katekismus, og især den sidste fik stor betydning som ”den kristne børnelærdom”. Hans nære ven og medarbejder Philip Melanchthon udformede det pædagogiske materiale til både skoler og universiteter, og han fik senere kælenavnet ”Tysklands læremester”.

I Danmark brød reformationen igennem i 1536, og kongemagten overtog de gamle kirkeskoler sammen med størstedelen af det øvrige kirkegods.

Videnskaben

Man kan godt sige, at reformationen var med til at lægge kimen til den moderne videnskabsforståelse. Dog var det først med Oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet og i 1800-tallet, at der dannedes universiteter med en struktur, som vi kender i dag.
Martin Luther gennemførte sammen med Philip Melanchthon ret tidligt en reform af universitetet i Wittenberg efter humanistisk forbillede. Grundige kildestudier på originalsproget skulle danne grundlag for de lærde studier. Særligt historiestudier blev vigtige, for den faktiske historie var med til at vise den plan, som Gud havde med verden.

På det nye universitet skulle man ikke længere underlægge sig kirkens fortolkningstradition, som det havde været almindeligt i middelalderen.

Man skulle selv læse og fortolke kilderne. Luthers forestillinger om ”det almindelige præstedømme” rummede tanken om den enkeltes evner til at læse og forstå.

Kunsten

Reformationen ændrede brugen af religiøse billeder. Måden, billeder blev brugt på.
Martin Luther var ikke imod billeder, men brugen af billeder skulle foregå på en måde, der ikke førte til billeddyrkelse, som han og andre reformatorer mente foregik i pavekirken. Her spillede religiøse billeder af Jomfru Maria og helgenerne en stor rolle, og her kunne billeder indeholde en guddommelig kraft, der gjorde dem i stand til at hjælpe de mennesker, der bad til dem.

I den lutherske kirke blev billeder derimod sidestillet med andre ting i kirken såsom inventar og arkitektur, hvor hensigten alene var at visualisere og formidle Kristus som Guds ord, og som et supplement til forkyndelsen. Andre reformatorer som Calvin og Zwingli afviste helt brugen af billeder i kirken.

Den lutherske billedforståelse betød, at der også blev åbnet for en fortolkning eller genfortolkning af billeder, hvis det var nødvendigt.
Der skete også en ”verdsliggørelse” af hele kunstforståelsen, som åbnede op for motiver i kunsten, der ikke havde religionen som centrum.

Turisme

Når vi sætter os i et charterfly til Mallorca eller Gran Canaria, tænker vi nok ikke lige over, at Martin Luther også har haft en finger med i spillet, når det gælder turisme.

Afdøde Luther-ekspert og tidligere biskop Jan Lindhardt mente, at Luthers opgør med den katolske idé om pilgrimsrejser til hellige steder, var med til at skabe turismen.

Egentlig mente Luther, at det var meget bedre at blive hjemme i sognet med forkyndelsen, dåben og nadveren, men hvis folk alligevel rejste ud, var det ikke længere af religiøs pligt, og man rejste til steder, der ikke nødvendigvis var hellige steder. Man rejste nu af egen fri vilje.

Arbejdslivet

Indtil reformationen gav det klassiske syn på praktisk arbejde det ikke nogen specielt ophøjet værdi. Men med Martin Luther og en anden fremtrædende reformator, Calvin, blev hårdt arbejde nu tillagt en menneskelig og religiøs værdi. Ja, Calvin gik endda så langt som at mene, at frelsen var forudbestemt af Gud, og at fremgang i arbejde og velstand derfor viste, om et menneske var udvalgt. Hvilket fik mennesker til at arbejde endnu hårdere for frelsen i deres daglige, praktiske arbejde.

Martin Luther fremhævede, at det dagligdags arbejde, arbejdet i ”kald og stand”, som han udtrykte det, også er en gudstjeneste, og har værdi i sig selv. I de næste århundreder bliver dette syn på arbejdet indpodet i generation efter generation og bliver til en arbejdsmoral, som vi i dag har svært ved at gøre os fri af. Når vi taler om livets værdier, taler det moderne menneske tit om sit arbejde.

Nogle sociologer og økonomer ser denne ”protestantiske etik” som en delvis forklaring på den tidlige kapitalistiske udvikling og industrialisering i Nordvesteuropa. Og som grunden til, at de protestantiske lande i nord typisk har klaret sig bedre økonomisk set end de katolske i syd.

Demokratiet

På reformationens tid var der ikke meget plads til individuelle meninger. Samfundets spidser, som pavedømmet og konger, skulle beskytte kollektivet ved Guds hjælp, hvilket ikke efterlod plads til afvigende politiske og religiøse holdninger hos den enkelte.

I reformtiden vinder tanken om, at alle mennesker står lige i forhold til Gud, frem, og at vi ikke har brug for mellemmænd, eller dét der kaldes ”det almindelige præstedømme”. Tanken smittede senere af på den måde, vi politisk indretter os: at alle voksne har lige ret til at bestemme, fordi de har samme ligeret som politiske individer. Altså hele den demokratiske tankegang.

Men reformationen er dog ikke entydig, for den indeholder på samme tid tanker om forskelle på mennesker og nødvendighed af disciplin. Idéer, der faldt godt i tråd med det feudale samfund. Men hele tanken om individets ret og ligestilling skabte kimen til det moderne samfund med demokrati og ligeret.

Familien

Familien blev en central samfundsinstitution med reformationen. Kirken som autoritet i ikke-kristne forhold blev svækket, og i stedet kom der mere fokus på familien, som blev kernen i samfundslivet. Hidtil havde både mænd og kvinder kunnet vælge et liv i kloster, men da reformationen forbød klostre, og klosterlivet forsvandt som en mulighed, blev familien helt central i samfundslivet.

I det lutherske ægteskabsideal er ægtefolk ikke ligestillede, men ligeværdige. Manden og kvinden har forskellige roller at opfylde, men det sker indenfor gudgivne områder, hvor de hver har autoritet. Det gudgivne bliver formidlet gennem en patriarkalsk samfundsordning, hvor manden er kvindens overordnede, men hvor også samarbejdet mellem ægtefællerne er vigtigt.

Martin Luther delte samfundet op i kirke, familie og stat (den såkaldte ”trestandslære”), hvor idealet for alle samfundsordninger var den patriarkalske husstand.

Familien har i århundrederne siden reformationen været krumtappen i samfundsstrukturen og er det stadig den dag i dag, selv om de seneste årtier har sat familiebegrebet, som vi kender det, noget under pres.

 

Læs også ugens kronik:
Da munken Luther gik til kamp mod afladshandlen