Unge kristne i Rio om fastelavn og karneval
Fastelavn = karneval i Rio. Men det er alt andet end en kirkelig fest.
I Brasilien er karnevallet ofte styret af de forskellige partier, og der er en masse alkohol og stoffer involveret. For at give et alternativ til unge, holder mange kirker konferencer, retræter og møder.
Udfordringen har talt med nogle unge om deres holdning til karnevallet.
Leandro Castro:
Jeg er ikke vant til at fejre karnevallet af religiøse grunde. Men da det er en fridag i landet, så plejer jeg at slappe af eller deltage i nogle af kirkens events.
Pedro Victor Gomes Vieira:
Jeg er altid i kirken til karneval, for at nyde ferien på den bedste måde med gode mennesker, som søger efter det samme som jeg.
Det handler om at være tæt på Kristus og prøve at leve efter hans vilje. For mig er det at søge Guds dybe nærvær uden tvivl det bedste, jeg kan bruge karnevallet til.
Rayane Queiroz:
Efter at jeg blev kristen, så blev karnevallet bare endnu en dag, hvor jeg kan slappe af og komme up to date med mine opgaver og det, jeg skal læse. I år vil jeg være med til en konference i min kirke, og på de andre dage vil jeg bare slappe af og mødes med venner, så jeg kan lave noget sjovt med dem.
Rafaela Frota:
Jeg nyder karnevallet med venner og familie. Jeg nyder at slappe af og have kvalitetstid med mennesker, som jeg kan lide.
Sådan har jeg gjort i mange år, og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg bliver i byen og tager til stranden, biografen og til de mødepligtige ting i skolen.