Fred afløser frygten

Disciplene var desillusionerede og bange. Jesus, som de havde fulgt trofast igennem 3 år, var brat blevet taget fra dem! Endda på den allerværste måde, man kunne tænke sig!

Frygten var til at tage og føle på. Nu sad disciplene samlet bag lås og slå, angste for, at de skulle få den samme behandling af de jødiske ledere, som Jesus havde fået! Og lige der, midt i deres lammende rædsel, dukker Jesus pludselig op og står lige midt iblandt dem!
Det ER ham! Det beviser hans naglemærkede hænder og såret i hans side! Så kommer den hilsen, som vi hører igen og igen igennem Jesu liv og hans møde med mennesker, ord talt lige ind frygten og bekymringen, som så nemt stjæler glæden og livet fra os: ”Fred være med jer!”

I Esajas 9 profeteres om den Messias, som skal komme. Han, som skal bryde mørket og det tunge åg af skyld og skam, som hviler på vores skuldre. Han, som skal knække slavefogedens pisk af forkastelse og fordømmelse over os!
Vers 5: ”For et barn er født os! En søn er os givet. Han skal herske over os, og han skal kaldes: ”Underfuld Rådgiver”, ”Vældig Gud”, ”Evig Fader”, ”Fredsfyrste”.

Et af Jesu navne er ”Fredsfyrste”! Fyrste betyder oprindeligt ”Den Første”. Jesus er den første, når det gælder fred. I kap. 53 i Esajas’ bog profeteres i detaljer hele påskens forløb – herunder hvorfor det var nødvendigt, at Guds søn måtte lide og dø. Det var på grund af vores synder og overtrædelser, at straffen ramte ham. Han har bragt det offer, som soner vores synd og skyld! Vers 5 siger: ”Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.”

Frygt afløses af fred

Den afstand til vores far i himlen, som opstod ved syndefaldet, lever vi mennesker med konsekvenserne af: Uro, mørke, angst, frygt, bekymring, meningsløshed, fortvivlelse og død. Påskens fantastiske budskab er, at fredsfyrsten kom. Han byggede bro over den afstand, som skilte os mennesker fra vores far i himlen. I troen på Jesus og hans forsoning på korset og i omvendelsen fra vores synd kan vi komme nær til vores kærlige far i himlen og tage imod befrielse fra syndens ”slaveri”!

Jesus kom for at give os fred, ja freden begynder i mødet med ham! I Johs.ev.14:27 siger Jesus følgende til sine disciple:
”Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer, jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!”

Individuel tilgang

En af disciplene, Thomas, var ikke til stede, da Jesus dukkede op første gang og viste sig som den opstandne frelser. Han tvivlede ærlig talt på disciplenes glædesfyldte beretning om Jesu besøg hos dem. Han er faktisk rimelig markant i sin udmelding i v. 25: ”Det tror jeg ikke på! Kun hvis jeg med mine egne øjne får naglemærkerne i hans hænder at se og stikker fingeren i dem, og hvis jeg stikker hånden i hans side, vil jeg tro på det!”

Det, der betager mig ved Jesus, er hans individuelle tilgang til de mennesker, han møder efter sin opstandelse fra de døde. Om det er de to disciple på vej til Emmaus (Lukas 24: 13-35), som ”så” ham, da han begyndte at udlægge skrifterne for dem, eller Maria ved graven (Johs. kap. 20: 14-18), som ”så” Jesus , da han kaldte hende ved navn. Thomas , tvivleren, kunne først se, da han fik lov at stikke fingeren i Jesu sårmærker!

Som dengang, således i dag: Han opsøger dig og mig på sin helt egen måde, på den måde vi forstår og ”ser” på. Men fælles er hans hilsen til hver enkelt af os: ”Fred være med dig!”

Skriv selv?
Har du selv lyst til at skrive en prædiken i Udfordringen ud fra søndagens tekster? (Se i salmebogen). Send højst 4.000 tegn i god tid. Redaktionen beslutter, hvad kan bruges.

Søndagens tekst: Joh. 20, 19-31

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Jesus viser sig første gang for disciplene
19 Samme aften var disciplene forsamlede inden døre, og de havde låst dørene af frygt for de jødiske ledere. Pludselig stod Jesus midt iblandt dem. »Fred være med jer!« sagde han. 20 Så viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så, at det var Herren. 21 Jesus sagde igen til dem: »Fred være med jer! Ligesom Faderen sendte mig, sådan sender jeg jer.« 22 Derefter åndede han på dem og fortsatte: »Modtag Helligånden! 23 Hvis I tilgiver mennesker deres synder, er de tilgivet, men hvis I nægter at tilgive dem, så bliver de ikke tilgivet.«

Jesus viser sig for Thomas og de øvrige disciple
24 En af disciplene ved navn Thomas, også kaldet »Tvillingen«, var ikke til stede, da Jesus viste sig for dem. 25 De andre disciple fortalte ham bagefter: »Vi har set Herren!« Men han svarede: »Det tror jeg ikke på! Kun hvis jeg med mine egne øjne får naglemærkerne i hans hænder at se og stikker fingeren i dem, og hvis jeg stikker hånden i hans side, vil jeg tro på det!« 26 Den følgende søndag var disciplene samlet igen, og nu var Thomas sammen med de andre. Dørene var låst, men pludselig stod Jesus midt iblandt dem og sagde: »Fred være med jer!« 27 Så vendte han sig til Thomas: »Kom her med din finger,« sagde han. »Se, her er mine hænder. Kom med din hånd og føl på min side. Tro i stedet for at tvivle!« 28 »Min Herre og min Gud!« udbrød Thomas. 29 »Nu tror du, fordi du har set mig,« sagde Jesus. »Velsignede er de, som ikke har set og alligevel tror.«
30 Jesus gjorde mange flere mirakler for øjnene af sine disciple end dem, der er nedskrevet i bogen her. 31 Men jeg har skrevet dette, for at I skal tro på, at Jesus er Messias, Guds Søn, og gennem jeres tro få del i det evige liv.