Lær af Lots hustru

Nu kan man sejle ud på Det Døde Hav med gummibåd for at se den saltformation, som kaldes Lots Hustru.

En sejltur over Det Døde Hav kan minde én om den frygtelige dom, der ramte Sodoma og Gomorra. Disse byer blev ødelagt med ild og svovl fra himmelen på grund af deres synd.

Siden Sodoma og Gomorras ødelæggelse er der næppe nogen mennesker, som har været så langt nede i Det Døde Hav som denne generation. For nu udtørres saltsøen langsomt, og gamle områder kommer til syne for første gang i måske tusind år.

Det er ikke mange, som har set nærbilleder, der minder om ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra. Man må først ud med båd på Det Døde Hav. Og bådtrafikken fra Israel til Jordan har stort set været indstillet siden romertiden for et par tusind år siden.
Men for fem år siden skete der noget nyt.

NATO-gummibåd på søen

Jaky Ben Zaken blev træt af livet med biler i Stockholm og sejladser fra Alaska til Antarktis. For 12 år siden vendte han hjem til Israel og bosatte sig ved Dødehavet. Han købte en gummibåd fra NATO og ombyggede en påhængsmotor, så den tåler det meget saltholdige vand. Sammen med Noam Bedein sejler han nu med turister på saltsøen.

Man behøver ikke redningsvest til sejlturen, for vandet har en saltprocent på 27, så man kan flyde i timevis, mens man læser avisen eller tjekker mails.
Derimod har man brug for plastiksandaler, som kan vaskes, efter at man har trådt i salt mudder eller gået på saltflager, der minder om isflager.

Men man må altid være forsigtig. Hvis det blæser op, kan bølgerne blive 2,5 meter høje, og ingen er i stand til at svømme i land. Redningsfolk bærer specialbriller for ikke at få øjnene ødelagt af salte skumsprøjt.

Mesterværker under vand

Jaky Ben Zaken starter den ombyggede påhængsmotor på NATOs kommandobåd, og så går turen ud over Salthavet.
Et stykke fra land deler søen sig pludselig i en lys og en mørk del. I den lyse del er der et tilløb af fersk regnvand fra Hebron-bjergene. Det er lettere end saltvandet, og det blander sig ikke med det samme. Det ferske vand flyder oven på saltvandet.

Båden bakker ind ved en vig. Nu nærmer vi os ekspeditionens skatte. Det er ikke guld og diamanter men de sjældne, hvide saltstøtter, som for nylig er blevet opdaget. Et mesterværk under vand som ingen guldsmed kan efterligne.

– En saltstøtte er som et træ, der vokser op til havniveauet. I ferskvandet som pibler op nedefra, er der en mikroorganisme. Den beskytter sig mod saltvandet ved at lave en hinde omkring sig. Ferskvandet løber ud fra denne søjle. Rundt om dette bliver saltstøtterne dannet. Når støtten når havoverfladen, standser væksten, for de tåler ikke sol og luft, forklarer Jaky Ben Zaken og Noam Bedein.

Båden manøvreres ind til saltstøtterne nede i det turkis-farvede vand. Tankerne går til Bibelens beskrivelser af Lots hustru. I det krystalklare saltvand står ”menneskene” som forstenede saltstøtter. De bor der ligesom i deres egen fortabte verden.

En af havets vige er dækket af noget, som minder om porøse isflager. Det er saltflager fra det, der tidligere var havbund. Dødehavet er sunket. Noam Bedein forklarer, at solen ødelægger den hvide saltstrand. Saltet bliver livløst og porøst. Det smelter væk. Der er vådt, sejt mudder nedenunder.

Fra en åben salthule kan man se ud over havet til Jordan på den anden side. Dødehavet er 14 kilometer bredt og ligger 430 meter under havets overflade.

Det er også et militært grænseområde mellem Jordan og Israel. Her kan man se israelske jagerfly patruljere under havets overflade, eftersom dette er jordens laveste punkt.

Josefus’ beskrivelse

Oppe ved landevej 90 er der en arkæologisk udgravning af en havn fra romersk tid. Det er længe siden, den lå i nærheden af det synkende salthav. Lavere vandstand har afdækket både og ankre fra meget gamle dage. Meget er kommet til syne, men endnu har ingen set bunden, for havet er over 400 meter dybt.

Ingen ved, hvad der gemmer sig dernede. Der er forskellige meninger om, hvor Sodoma og Gomorra lå, men de fleste mener, at Sodoma var den vigtigste blandt Siddim-dalens fem byer. Det er i dette område, man finder Dødehavet.

I bogen ”Den jødiske krig” skrev Josefus Flavius i 70’erne efter Kristus, at ”sporene eller skyggen af de fem byer stadig kan ses”.
Enkelte hævder, at hvis Josefus i sin tid kunne se de fem byer, så vil man også kunne se dem i dag, fordi Dødehavet nu er sunket så meget.
I en artikel i avisen Hamodia skriver V. Littmann, at Josefus’ beskrivelser ifølge nogle passer godt på landskabet nær Masada. Her findes nogle formationer, som ligner fæstningsborge af aske.

Sodoma i Bibelen

Den mest berømte historie om Sodoma står i 1. Mosebog kapitel 18 og 19, hvor vi læser, at Herren en dag sammen med to engle besøgte Abraham. De fortalte ham, at Gud ville ødelægge Sodoma og Gomorra på grund af befolkningens store synd. Abraham frygtede for sin brorsøn Lot, som boede i Sodoma. Abraham gik derfor i forbøn for byen, og Gud lovede at skåne den, hvis der fandtes bare 10 retfærdige i den. Men det gjorde der ikke.

De to engle (som i Bibelen altid er hankøn) gik ned til Sodoma og tog ind i Lots hjem. Men mændene fra Sodoma omringede huset og krævede Lots gæster udleveret, så de kunne have sex med dem. Englene standsede dog de vilde indbyggere ved at gøre dem blinde, så de ikke kunne finde døren til huset.

Bibelen omtaler Sodama første gang i 1. Mosebog kapitel 13.

I kapitel 19 læser vi om Lots hustru. Hun trodsede forbuddet mod at se sig tilbage, da Gud ødelagde byen, og blev derfor til en saltstøtte. Lots svigersønner tog heller ikke advarslerne alvorligt og undlod at flygte. (1. Mos. 19, 14).

Advarende eksempler

Visse steder langs Dødehavet kan man den dag i dag finde ”svovlkuler”. Hvis de antændes, kan de brænde som svovl.
I kirkens 2000-årige tradition har ”unaturlige lyster” været stemplet som en stor synd. I Judas’ brev vers 7 læser vi:
”Tænk også på indbyggerne i Sodoma og Gomorra og deres nabobyer, som kastede sig ud i seksuelle perversiteter. Deres byer blev tilintetgjort og er en stadig påmindelse om, at Gud straffer synd og oprør.”

Og i 2. Peters Brev 1,6 står der:
”Senere straffede Gud byerne Sodoma og Gomorra og forvandlede dem til askedynger. Dermed blev de et eksempel til skræk og advarsel for alle, der senere begår tilsvarende synder.”

Saltstøtter vokser op på havets salte bund som kridhvide naturfænomener. De står der som forstenede kopier af Lots hustru og minder om Sodoma, som forsvandt under svovl og ild, da Herren ødelagde de ugudelige byer.

Den frugtbare slette er nu bare brændte sten, salt-mudder og farligt saltvand. Bibelen fortæller, at befolkningen blev dømt og sat der til skræk og advarsel for menneskeheden.
”Husk på, hvad der skete med Lots hustru”, advarer Jesus i Lukasevangeliet 17, 26–32.