IS opfordrer til angreb på USAs nødhjælpscentre efter orkanerne
Ifølge et fortroligt dokument fra antiterrorafdelingen i det sydøstlige USA opfordrer terrororganisationen Islamisk Stat via de sociale medier til angreb på de centre, hvor mennesker har søgt ly efter orkanerne i Houston og Miami.
I et opslag opfordrer IS sine ’krigere’ i USA til at angribe nødhjælpscentrene med alle midler for at få ram på ”de vantro”. En anden besked hævder, at Allah har sendt orkanen for at give IS’ soldater en masse muligheder for angreb.
USAs terroreksperter mener dog ikke, at der er er planer om egentlige organiserede angreb, men snarere en opfordring til ”enlige ulve”, som på egen hånd vil forsøge at gøre skade.
I november 2016 opfordrede IS sine sympatisører i USA til at ”slagte” vælgerne, ligesom IS står bag skyderierne i Orlando og San Bernardino, hvor 63 mennesker mistede livet, skriver Religion Today.