46 millioner lever som slaver

Projektleder for Global Info i Norges Kristne Råd, Elin Finnseth Sæverås, vil lære norske menigheder om moderne slaveri.
Foto: Ingunn Marie Ruud, KPK

– Folk ved slet ikke nok om grusomhederne, siger leder i Norges Kristne Råd.

– Omfanget af moderne slaveri kan få mange til at føle sig magtesløse, mener Elin Finnseth Sæverås fra Norges Kristne Råd.

Onsdag i sidste uge holdt Norges Kristne Råd (NKR) sammen med Oslo bispedømme og Frelsens Hær et seminar om moderne slaveri. Det foregik i bispegården i Oslo.

– Selv med udarbejdelsen af menneskerettigheder og flotte forpligtelser, må man desværre bruge udtrykket moderne slaveri, fordi det findes i dag, siger Elin Finnseth Sæverås.

Seminaret, hvor nøglepersoner i NKRs medlemskirker var specielt inviteret, er en forberedelse til ”Global uke” som arrangeres i NKRs medlemskirker 12. – 19. november. Dette arrangement falder også sammen med den søndag, hvor både Den norske kirke og lutherske kirker globalt markerer, at mennesker ikke er til salg.

– Moderne slaveri er et mere og mere påtrængende tema. Der er en øget bevidsthed om dette i mange lande, men i Norge oplever vi, at folk mangler viden om dette tema. Det er ved at lære og vide mere, at du faktisk begynder at se, at det findes, siger Elin Sæverås.

På seminaret hørte deltagerne om erfaringer fra Oslo-politiets menneskehandelsarbejde, Frelsens Hærs hus Filemon (for mænd, der har været udsat for tvangsarbejde), Kirkens Bymisjons arbejde med prostituerede kvinder og Caritas’ center for gæstearbejdere.

Desuden delte organisationerne Kirkens Nødhjelp, Normisjon og ’Fremtiden i våre hender’ historier om moderne slaveri i udlandet.

Frikirkerne og A21

I de frikirkelige miljøer har man været bedre til at afsløre problemet med modernes slaveri end i de store landsdækkende kirkesamfund. Frikirkerne har også haft en del tilknytning til organisationer som A21 og Hope for justice, som har etableret sig i Norge, siger Elin Sæverås.

Organisationen A21 arrangerede blandt andet Walk for freedom lørdag 14. oktober over hele verden. Det foregik også i 18 norske byer og lokalsamfund.

– Nogle kirkesamfund har tidligere i historien været bevidste om at modarbejde slaveri. Men de er ikke bevidste om, hvordan det foregår i dag, at det er så tæt på os i Norge og foregår i så stor skala i udlandet, forklarer Elin Sæverås.

46 millioner slaver

Moderne slaveri bruges som et samlebegreb om udnyttelsen af sårbare mennesker til egen fortjeneste og uden at ofrene har mulighed for at undgå udnyttelsen. Eksempler kan være ufrivillig prostitution, tvangsarbejde og salg af organer.

FN har i mange år opereret med tallet 27 millioner ofre for slaveri eller slavelignende forhold. Andre, som Global Slavery Index, opererer med 46 millioner.

– I Norge taler man om 300 personer, der årligt identificeres som ofre for menneskehandel, men her er der store mørketal. Det mest almindelige her er tvungen prostitution og arbejdslivskriminalitet, siger Elin Sæverås.

Global Uge

NKR har valgt ”Moderne slaveri” som tema for Global Uge i fire år, fra 2016 til 2019.

– Vi har snakket om, hvordan menigheder kan have et engagement, som også handler om vor egen lokale livsstil og hvordan vi er en del af et globalt fællesskab også gennem vor adfærd, siger Elin Sæverås.

For søsterkirker i lande med udbredt undertrykkelse er dette en stor problemstilling.

– Vi ønsker, at kirkerne kan være med til at sætte dette på dagsordenen. Ikke bare det som sker i Norge, men også globalt.

Under Global Uge i år er der planlagt et større samarbejde med Den norske Kirke i anledning af reformationsmarkeringen, hvor et af temaerne er ”Mennesker ikke til salgs”.

– Vi fokuserer også mere på sammenhængen med FNs verdensmål, er mere ude på blandt andet folkehøjskoler og samarbejder mere med de organisationer, som arbejder med dette, siger Elin Sæverås.

Forbrugere har magt

Det store omfang af moderne slaveri og kompleksiteten i det kan få mange til at føle, at det, de gør, kun er en dråbe i havet.

– Det er så overvældende og brutalt grusomme ting, som sker. Samtidig ser vi, at det faktisk er reelt, at for eksempel forbrugere har en magt, siger Elin Sæverås og nævner palmeoliekampagnen og fokus på tekstilbranchen som eksempler.

– Det har haft indvirkning og man ser, at andre lande har fået mere omfattende lovgivning efter pres fra opinionen. Som menigheder kan vi også være gode fællesskaber, som giver håb til enkeltpersoner, der er i sårbare situationer, fortsætter hun.

Elin Sæverås mener, at håbet pibler frem, når man deltager i et større fællesskab, hvor flere viser engagement.

– Ved at gøre tilsyneladende banale ting, som at gå med i en march, oplever man, at håbet kommer, fordi man ser, at der er flere som har hjerte for sagen og vil gøre noget.
KPK/Bodil

Bodil Lanting

Om Bodil Lanting

Bodil har det store overblik over relevante nyheder fra ind- og udland. Hun er uddannet teolog med bifag i sprogvidenskab, og er desuden kendt på redaktionen som en kvinde, der har let til latter.

Del artiklen! (Klik på ikonerne nedenfor)
Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someonePrint this page