Over 8.000 kristne deltog i Jerusalem-marchen

”Vi står sammen med Israel”, var budskabet fra danskerne, som var meget synlige i dette års Jerusalemmarch. Foto: Heljä Norberg

Ialt 200.000 deltog i Jerusalemmarchen, hvor man i år kunne fejre 50 år med fuld religionsfrihed.

Omkring 50.000–60.000 mennesker deltog i Jerusalem-marchen i Jerusalems gader under løvhyttefesten, meldte israelsk radio. Af disse var der flere tusinde kristne fra næsten 100 lande. I 50 år har kristne nu haft fuld frihed til at tilbede i hele Jerusalem.

– Jeg tror, der var op mod 200.000, som deltog eller så på Jerusalem-marchen. Der er tre ruter, som går ind til Sacher-parken. De israelske familier fortsætter ud på fortovene for at se, når de andre går gennem Jerusalem, siger David Parsons, der er seniortalsmand i Den Internationale Kristne Ambassade Jerusalem (ICEJ) til Udfordringen.
– Vi havde næsten 5.000 deltagere fra hundrede nationer med på marchen. Der var også flere andre kristne grupper. Jeg tror, der var 8.000 til 9.000 kristne, som gik gennem Jerusalems gader.

Stort nordisk fremmøde

– Vi er 110 deltagere i marchen, sagde Steinar Harila til Udfordringen. Han samler fortsat store grupper og tager dem med på rejser til Israel. Med på turen var også SI-rejsers emeritus, Jon Teigen.

Det blev fortalt, at ICEJ i Norge havde omkring 100 deltagere i marchen, men der var også en anden norsk gruppe på 70 mennesker.
Derudover kom der folk, som smuttede med i optoget og dermed slap for at betale de 35 shekel i afgift, som går til overtidsbetaling for de politibetjente og soldater, som holder vagt. I marchen blev antallet at nordmænd anslået til totalt 300–400 mennesker.
Ifølge Parsons var der 188 fra Finland, 144 fra Norge, 45 fra Danmark og 24 fra Sverige med til ICEJs fest. Færøerne stod ikke på listen, men også deres flag vajede under marchen.

Der var ikke bare håndholdte dannebrogsflag: den kvinde, som gik forrest, var nemlig iført en kjole syet af Dannebrog. Hun brugte tiden til at hilse på de jøder, som stod langs ruten, skriver Vidar Norberg. Foto: Heljä Norberg
Synlige danskere

Danskerne var meget synlige i dette års march. Det var ikke bare håndholdte dannebrogsflag, som kunne ses – for den kvinde, som gik forrest, var iført en kjole syet af Dannebrog. Hun brugte tiden til at hilse på de jøder, som stod langs ruten.

– Jerusalem-marchen er en tradition, som går over 60 år tilbage i tiden. I år, hvor vi fejrer genforeningen af byen, er det endnu mere spændende. I løbet af denne højtid har Jerusalem hundrede tusinder besøgende og turister, som nyder det magiske ved byen, dens pragtfulde udseende og vore unikke attraktioner, sagde Jerusalems borgermester Nir Birkat.

Nye zionister

De nye kristen-zionister sætter også deres præg på Jerusalem-marchen. Det gælder ikke mindst dem, der kommer fra Asien.
– Der var vel 400 kinesisk-talende i marchen. Der var folk fra Kina, Hong Kong, Singapore, Malaysia, Taiwan og Filippinerne.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



USA havde i år den største gruppe på over 500 deltagere. Det er første gang i 15 år, at der har været flest amerikanere.

Cook-øerne i Stillehavet var repræsenteret for første gang.
Der var kurdere fra Irak. Også lokale israelske Jesus-troende deltog i marchen. Brasilien havde op mod 500 deltagere, hvilket dog er langt fra deres egen rekord.

Der blev sat ny besøgsrekord ved Gravhaven i Jerusalem. I alt 2.200 mennesker deltog samtidig. Stedet med den tomme grav er specielt populært blandt evangeliske kristne, fordi den minder så stærkt om Bibelens beskrivelser af haven med graven, som ligger ved et ”hovedskalsted”.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Kristen tilbedelse

Det er 50 år siden, Jerusalem blev genforenet under seksdages-krigen i 1967. Dette var et tilbagevendende tema i taler, møder og seminarer, som blev holdt blandt både jøder og kristne i Jerusalem.
Også hos ICEJ var genforeningen af Jerusalem hovedtema. De har bedt talerne fortælle, hvad Bibelen siger både om det jordiske og himmelske Jerusalem.
– Det er vigtigt at markere, at det jordiske Jerusalem har været forenet og åbent for kristne og andre, som kommer og vil tilbede i byen. Vi har haft fuld frihed til at bede til Jesus i over 50 år, og det er noget, som i sig selv vækker glæde, siger David Parsons i et interview med Alfred Muller i Reformatorish Dagblad i Holland.

Flere fra Asien og Afrika

– Da vi startede Den Internationale Kristne Ambassade i Jerusalem for 38 år siden, var der mange fra Europa, Nord-Amerika og Commonwealth. Disse kendte til historien om jødeforfølgelserne i Europa.
I dag er der nye kristne zionister. De er fra Latin-Amerika, Afrika og Asien, hvor der er store vækkelser. Der er over 700 millioner evangeliske kristne i verden. De fleste af dem lever i Det globale Syd. De kender ikke til den europæiske historie med antisemitisme, erstatningsteologi og jødeforfølgelser i Jesu navn.

Nogle har måske aldrig mødt en jøde før. Men de læser i Bibelen, og Helligånden viser dem, at Israel er i Bibelen. Dette er det samme Israel, som de ser i dag. De nye zionister tror også, at Gud har bragt jøderne tilbage til landet. De forstår, at dette er Herrens hånd, forklarer Parsons.

Han siger, at de kristne har indflydelse i Afrika. Der arbejder kristne for, at regeringerne skal genoprette forbindelser med Israel – noget som blev afbrudt efter seksdageskrigen i 1967.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– De griner bare af dem, som er imod Israel eller går ind for boykot. De mener, at folk, som boykotter, sætter sig selv udenfor velsignelsen og israelsk teknologi og den hjælp, de kan tilbyde verden, siger Parsons.

Flere jubilæer i år

Israel markerer flere jubilæer i år. Det er 120 år siden, den moderne zionismens far, Theodor Herzl, grundlagde den jødiske stat på Zionistkongressen i Bazel i Schweiz. Han var den første, som brugte begrebet ”kristne zionister”. Det var nok specielt møntet på William Hechler.
Hechler var kapellan ved den britiske ambassade i Wien og sørgede for, at Herzl fik foretræde for kejser Wilhelm II og dermed blev kendt og anerkendt.
Videre er det 100 år siden, Storbritannien skrev Balfour-deklarationen den 2. november 1917 om et jødisk hjemland i Palæstina. Både statsminister David Lloyd George og Arthur James Balfour kendte Bibelen.

Balfour-deklarationen blev grundlaget for FNs delingsvedtagelse den 29. november 1947. Med 33 stemmer mod 13 gik FN ind for en jødisk stat i jødefolkets gamle hjemland for 70 år siden. 10 nationer undlod at stemme.

Og nu har Jerusalem været genforenet i 50 år.