Er det bibelsk?

Nogle har en skråsikker, firkantet bedømmelsesmodel, der råber: “Det er ikke bibelsk!” – ”Hvor står det henne i Ordet?” Det de mener med det, er, at selve foreteelsen og ordene ikke står skrevet sort på hvidt i Bibelen. Alt der falder uden for den skabelon afvises som ”usundt”, ”ubibelsk”, ”falsk lære”, ”dæmoner” og ”vildfarelse”.

Det kan være relevant at spørge, om ”bedømmerne” selv lever efter den målestok. Ofte er det ikke tilfældet; de har et væld af undervisning og praksis, som de er trygge ved og vant til, som der ikke er det bibelske belæg for, som de kræver af andre. Den ”bibelske standard” de kræver af andre, må de kræve af sig selv.
Desuden er Gud ikke en bog, men en person, og bogen er inspireret af denne person for at føre os til denne person, og for at støtte os i at leve med denne person. Nogle afgudsdyrker Bibelen, hvilket er ubibelsk!
Nogle siger, at de er bibeltro, men de oplever og erfarer ikke ret meget af det, der står i Bibelen – og de søger det heller ikke. De læser bare i Bibelen og tror, at det de læser er sandt, men hvis nogle begynder at opleve det, der står, bliver de mistænksomme.

Treenigheden er ikke Fader, Søn & den Hellige Bibel, med Fader, Søn & den Hellige Ånd! Da Jesus skulle forlade jorden, sagde han ikke til sine disciple, at han ville sende dem en bog, der skulle vejlede dem, men Helligånden, og at han skulle vejlede dem i hele sandheden (Joh. 16, 7 + v. 13).

Nogle tror, at når de kender Bibelen, er de beskyttet imod vildfarelse. Historien viser noget ganske andet. Abraham var troens fader, og han havde ingen bibel, men han havde Gud og var hans ven (Rom. 4, 16/Jak. 2, 23). Farisæerne havde en bibel, men de havde ikke Gud og var hans fjende. Jesus sagde til dem:

“I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig. Og dog vil I ikke komme til mig og få liv.”
(Joh. 5, 39-40).

Misforstå mig ikke; selvfølgelig skal Bibelen være grundlag for liv og lære og et bedømmelsesgrundlag for, hvad der er vildfarelse og vranglære, og hvad der ikke er. Men det skal være ved Helligånden og ved en ret tilgang til skriften, som der kommer eksempler på her:

1) Jesus er Bibelens stjerne og kerne, sagde Martin Luther. Det vil sige, at vi skal læse Bibelen med “Jesus-briller”. Alt skal læses i lyset af Guds Søn Jesus Kristus og hans fuldbragte offer på korset.

2) Uklare skriftsteder ophæver ikke klare skriftsteder.

3) Summen af Guds Ord er sandhed (Sal. 119, 160). Skrift tolker skrift, og man kan ikke bygge en lære på et enkelt løsrevet skriftsted, som er i modstrid med resten af Bibelen.

4) Er det et bibelsk princip? Foreteelsen, manifestationen, handlingen eller betegnelsen er ikke nævnt eller specifikt beskrevet i Bibelen, men det strider ikke imod Guds natur og Guds måde at handle på, som beskrevet i Bibelen.