Kirkelig bulimi

Kom til “Suppe og Salmer” – sådan lød spiseseddelen, for et arrangement for nylig i en lokal folkekirke på tæt, hvor jeg bor. Det er efterhånden ved at være mere reglen end undtagelsen, at sognekirker landet over byder på et måltid mad i forbindelse med gudstjenester og andre kirkelig arrangementer. I mange år har kirkekaffen haft karakter af det tredje sakramente, og nu har mange kirker udvidet menuen med de populære spaghettigudstjenester.

Kirkerne har lært, at hvis gudstjeneste og kirkegang skal gøres spiselig for danskerne, så skal der tilføjes flere ingredienser end blot Guds ord. Der må andre boller på suppen. Evangeliet siger ganske vist, at mennesket ikke lever af brød alene, men af det ord, der udgår fra Guds mund. I Danmark tager vi det i den omvendte rækkefølge. Hvis evangeliet skal glide ned, må der være flere retter på menuen.

Hvorfor bruger kirkerne måltider som lokkemad? Måltidsfællesskabet er naturligvis centralt både kulturelt og kirkeligt set, i mindst set i forhold til nadveren. Men måske handler det også om, at det bliver mindre flovt at gå i kirke, hvis det er garneret med spaghetti, kødsovs og supper. Danskerne er meget blufærdige når det kommer til tro. De bliver forlegne, hvis de skal tale om deres personlige forhold til tro. Så det føles mere sikkert, at dække sig ind under, at det er så praktisk og nemt, at kirkerne dækker bord i en travl hverdag med afhentning af børn i institutioner fem minutter i lukketid.

Der er også den mulighed, at danskerne lider af kulturel spiseforstyrrelse. En slags kulturel bulimi. Vi er besatte af mad. Det ene madprogram efter det andet ruller hen over skærmen. Tænk bare på “Den store Bagedyst”. Maven er blevet Gud. Når maden er blevet det store omdrejningspunkt, er det fordi værdierne er i opløsning. Gennem overspisning dulmer vi smerten fra vores hunger efter kærlighed og nærvær. Tabet af troen på en kærlig Gud er nok den egentlige årsag til den udbredte trøstespisning.

I stedet for at prøve at stille denne falske sult, skulle kirkerne gøre mere for at servere Jesus til alle de åndeligt udsultede. Han blev født i Betlehem, der betyder brødets hus og siger, at han er det levende brød.

Værsgo og spis.