Det værste år for Darwins lære

Flere videnskabelige opdagelser ødelægger argumenterne for menneskets påståede evolution.

2017 kan gå hen og blive et af de værste år for tilhængere af Darwins lære. Noget i den retning konkluderer den tyske palæontolog Günter Bechly i en artikel på Discovery Institutes hjemmeside offentliggjort den 6. september.

Dr. Bechly betegner 6 opdagelser gjort i 2017 som det, der gør det til noget af et annus horribilis for de etablerede forestillinger omkring menneskets evolution. Der er nemlig tale om videnskabelige opdagelser, som alle kaster grus i maskineriet på forløbet i den påståede menneskelige udvikling – et forløb, som der ellers var bred enighed om.

Der er ikke plads til at komme ind på alle 6 opdagelser, så jeg vil begrænse mig til at viderebringe information om et enkelt af disse fund, nemlig det seneste. Det må samtidig i dr. Bechlys øjne være det mest interessante, da han bruger mere plads i sin artikel på dette fund end på de 5 andre.

Fossile fodspor på Kreta

Den 31. august annonceredes det fra Uppsala Universitet, at ”fossile fodspor udfordrer de etablerede teorier om den menneskelige evolution”.
Fodsporene er fundet i Trachilos på den vestlige del af Kreta og er blevet dateret til sen Miocæn – omkring 5,7 millioner år siden. Fodsporene er utvivlsomt fra en opretgående primat med menneskelignende fødder, hedder det i artiklen fra de svenske forskere. Faktisk har fodsporene præcis facon, som var de afsat af mennesker.

Jeg skal her lige gøre opmærksom på, at Bechly, ligesom alle andre intelligent design-fortalere, forholder sig neutralt til mainstream-geologiens tidsangivelser. Det vil sige, at han rejser sin kritik indenfor de rammer, der er udstukket af evolutionstilhængerne selv.

Han accepterer altså at operere med mainstream-geologiens tidsrammer. Der er blandt ID-forskere forskellige holdninger til jordens alder, dateringsmetoder og uniformitarisme, så det er langt det klogeste at angribe evolutionsteorien på dens egne præmisser.

Interne konflikter i darwinismens data

Kan man vise, at der internt er konflikter i evolutionsteoriens datasæt, er det i og for sig ligegyldigt, om tidsangivelserne er rigtige eller forkerte.
At kritisere evolutionsteorien på dens egne præmisser er mere hensigtsmæssig end det, som ungjordskreationisterne praktiserer, nemlig at angribe både evolution og tidsangivelserne samtidig. Dette skaber blot mere forvirring og er en uklog metode, hvis man som kritiker af evolution ønsker at komme i dialog med repræsentanterne for de akademiske dogmer.

Det er derfor ID-forskeres holdning, at diskussion om tidsangivelser og dateringsmetoders validitet hører hjemme i en diskussion for sig selv, og at det er mest hensigtsmæssigt, uanset ens egen holdning til tidsangivelserne, at diskutere evolutionsteorien på dens egne præmisser.

Det var en lang sidebemærkning, men nødvendig for den læser, som ikke tror på en gammel jord, og som måske stopper med at læse, fordi der står x millioner år.

Ældre end Lucy-fossilet

Bechly opremser en række årsager til, at dette fund er problematisk for de etablerede forestillinger om menneskets udvikling.

Fodsporene er ”fejlplacerede”, fordi de er alt for gamle. Bechly giver en dybdegående fagmæssig forklaring på, hvorfor det lag, sporene er fundet i, i evolutionisternes øjne nødvendigvis må have den alder, man antager; han gør det for at pointere, at der ikke kan være tale om en fejldatering af selve laget.

Dermed er sporene uheldigvis 2,5 millioner år ældre end det ikoniske Lucy-fossil, som påstås at være et muligt første eksempel på oprejst gang i primatlinjen ledende til menneske.
Fodsporene er også geografisk ude af trit med den etablerede forståelse, som er, at mennesket udviklede sig i Afrika. En europæisk hominin fra så tidlig en periode passer slet ikke med den langt senere udvandring fra Afrika, som angiveligt først skulle have fundet sted for ca. 100.000 år siden.

Fodsporene er alt for ”moderne” med deres distinkte mennesketræk, hvor storetåen er på linje med de øvrige fire tæer i stedet for, som hos aber, at stikke ud til siden. Fodsporene fra Kreta ligner de berømte spor fra Tanzania, som hævdes at være afsat af Australopithecus afarensis for 3,66 millioner år siden – men også disse, fremhæver Bechly, ligner i øvrigt mest af alt spor fra det ”moderne” menneske.

Alt dette antyder, at det veletablerede scenario for, hvordan mennesket udviklede sig, må være forkert – både når det gælder geografi, og når det gælder de forfader-relationer, som regnes for givne. Kreta-fodsporene er meget ældre end fossilerne Ardi og Lucy, som hævdes at være forfædre, og de viser samtidig tegn på at stamme fra en ”relativ moderne” menneskefod. Der er også problemet med, hvordan en så tidlig hominin kunne have nået øen Kreta. Her har evolutionisterne imidlertid mulighed for at ty til forklaringen, at Middelhavet sandsynligvis har været tørlagt i en periode for 5,96-5,33 millioner år siden.

Forskere har foreslået muligheden af, at mennesket udviklede sig i Sydeuropa i stedet for i Afrika, men den idé er blevet skældt voldsomt ud, fordi den rokker ved konsensussen omkring ”ud af Afrika”-hypotesen.

Et vigtigt spørgsmålstegn

Bechly påpeger det afslørende i, at overskriften i den oprindelige videnskabelige artikel afsluttes med et spørgsmålstegn: Possible hominin footprints from the late Miocene (c. 5.7 Ma) of Crete?

Der er nemlig intet i forskningsresultatet, som kan betvivles eller fortolkes. Som jeg ser det, er spørgsmålstegnet måske bevidst placeret for at opbløde de, for evolutionsteorien, komplet ødelæggende facts. Et spørgsmålstegn kunne jo støtte det spinkle håb, at man måske kunne tage fejl.

At formulere overskriften som et spørgsmål kunne også være forfatternes forsøg på at lægge afstand til deres egen mening. Måske prøver de at sige: Vi fremlægger blot nogle data her, døm selv, hvad det indebærer.

Ifølge Bechly er det allerede tydeligt, hvordan der blandt evolutionister vil blive gjort forsøg på at afskrive opdagelsen med, at der nok er tale om fodspor fra en europæisk abe, som levede i den miocæne periode – en abe, som man så vil være nødt til at antage, tilfældigvis også havde udviklet bipedal gang, ligesom de påståede afrikanske forfædre til mennesket. Og dette vil man altså hævde på trods af, at de fossile fodspor ikke indeholder en eneste egenskab, som adskiller dem fra menneskefodspor, skriver Bechly.

Læs eventuelt Günter Bechlys artikel på ”Evolution News”. Artiklen hedder: Fossil Footprints from Crete Deepen Controversy on Human Origins.

Günter Bechly er en tysk palæontolog (f. 1963), som er ekspert i fossilerede insekter. Fra 1999-2016 havde han en ledende stilling ved Staatliche Museum für Naturkunde Stuttgart.

Bechly har et hav af fagartikler bag sig, offentliggjort i ansete videnskabelige tidsskrifter. Han har i sin egenskab af fossil- og evolutionsekspert optrådt adskillige gange på forskellige tyske TV-kanaler. Efter at have læst bøgerne af intelligent design-forskerne Meyer, Behe og Dembski mistede Bechly gradvist troen på evolutionsteorien.

Han sprang i 2015 ud som fortaler for intelligent design og arbejder nu for Discovery Institute.